Nyligt opkøbt strøelsesselskab overtager konkurrent

Sønderjysk Tørreindustri har fået nye ejere i form af konkurrenter, som for nyligt blev opkøbt af Frandsbjerg Energy.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Strøelsesselskabet Sønderjysk Tørreindustri har fået nye ejere.

Således har konkurrenten Easy Agricare overtaget selskabet, som blev grundlagt i 1962, skriver Landbrug Syd.

De nye ejere blev selv opkøbt for en måned siden af Frandsbjerg Energy, som AgriWatch tidligere har beskrevet.

Da Easy Agricare blev opkøbt udtalte adm. direktør Lars Sørensen, at selskabet havde ambitioner om at vokse yderligere.

"Fremadrettet har vi klart ambitioner om at vokse. Det er målet. Både i form af udvidelse og opgradering af produktionen, og eventuelt i form af opkøb. Vi vil gerne have en vækststrategi, som gør, at man må forvente, at der skal investeres nogle penge fremover. Frandsbjerg Energy har været den mest aktive aktionær i den tidligere aktionærkreds og derfor også drivkraft i ønsket om vækst," udtalte direktør Lars Sørensen i februar til mediet Nordjyske.

Med opkøbet af Sønderjysk Tørreindustri går adm. direktør Ejnar Lange af fra sin post. Han har siddet 25 år i direktørstolen og har tilbragt hele 55 år i selskabet.

Han har fået tilbudt en stilling som konsulent hos de nye ejere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også