Råvarehandler udvider sojaproduktion: Forventer øget efterspørgsel

Den globale råvarehandler vil styrke sin produktion af soja.
Selskabet meddeler nemlig, at selskabets to største fabrikker i USA, der forarbejder sojabønner, skal udvides, og hos fem andre fabrikker skal produktionen effektiviseres, skriver Reuters.
Beslutningen kommer som følge af en øget efterspørgsel på mad og brændstof, og nyheden om investeringen, der løber op i 475 mio. dollar, kommer på et tidspunkt, hvor forarbejdningen af sojabønner foregår i et rekordhøjt tempo.
Sojaprisen er på sit højeste i seks, og den stigende amerikanske eksport står til at reducere mængden i landets sojalagre.
Samtidig forventer Cargill, at efterspørgslen på fødevarer og brændstof vil stige i takt med, at coronarestriktionerne forsvinder, fortæller Warren Feather, der er driftsdirektør i Cargills nordamerikanske forsyningskæde.
"Vi ser en stigende efterspørgsel på sojaprodukter. Disse investeringer viser, hvordan vi gør os klar til den fremtidige efterspørgsel," siger han.
Selskabet forventer, at investeringerne vil være færdige over de næste fem år.
Relaterede artikler:
Slagteri tilbyder coronavacciner til tusinde af ansatte
For abonnenter