Danone giver efter for investorpres og skiller toprolle ad

Efter pres fra investorerne skal der være slut med delt rolle i topledelsen af den franske fødevarekoncern, der havde et svært 2020.
Emmanuel Faber skal fremover kun være bestyrelsesformand i Danone - og kvitter dermed direktørposten. | Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Emmanuel Faber skal fremover kun være bestyrelsesformand i Danone - og kvitter dermed direktørposten. | Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den franske fødevarekæmpe Danone har besluttet at dele rollen som bestyrelsesformand og adm. direktør op.

Det skriver Bloomberg News.

Emmanuel Faber har de seneste tre år siddet på begge poster hos Danone, men nu vil han droppe rollen som adm. direktør, så snart der er fundet en egnet afløser.

Den øvrige bestyrelse hos Danone har tilkendegivet, at den enstemmigt støtter Faber, skriver Bloomberg News.

Flere store aktionærer hos Danone har presset på for en ændring i toppen af ledelsen af selskabet på det seneste, efter at salget gik tilbage for første gang i 30 år sidste år, og aktien er gået tilbage siden før coronakrisens udbrud.

En af de større aktionærer, der har lagt pres på Danone, er Artisan Partners Asset Management, som sidder på knap 1 pct. af selskabet.

Og Artisan Partners har mandag oplyst, at det har noteret sig ændringen, og at selskabet vil vende tilbage med et svar.

Danone vil sælge andel af kinesisk mejeriselskab  Aktivistisk investor lægger pres på Danone

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også