1000 hektar landbrugsjord kan blive til solcellepark i sjællandsk kommune

Kalundborg Kommune har mødt stor interesse i at omlægge landbrugsjord til solcelleparker, hvor de nuværende ansøgninger kan strække sig ud over 1000 hektar landbrugsjord.
Foto: PR Obton
Foto: PR Obton

I Kalundborg Kommune kan 1000 hektar landbrugsjord meget vel blive til solcelleparker i fremtiden.

Således har kommunen fået tilsendt ni ansøgninger om at omlægge til solcelleparker, skriver Sjællandske.

"Der er tale om ganske store anlæg. Tilsammen vil de fylde et område svarende til omkring et tusinde hektar landbrugsjord," siger formand for Kalundborg Kommunes teknik-og miljøudvalg Jakob Beck Jensen (V) til mediet.

Solcelleparkerne har dog lange udsigter, da Jakob Beck Jensen pointerer, at behandlingen af ansøgninger kan tage en årrække, og det er ikke sikkert, at alle vil blive godkendt.

Kalundborg Kommune har tidligere fået to ansøgninger vedr. omlægning til solcellepark, hvor den ene blev godkendt. Der er tale om solcelleparken på Asnæs, der udgør 80 hektar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også