AgriWatch

Seks ansatte ramt af corona på fjerkræslagteri

HKScans slagteri med 550 ansatte ved Holstebro er blevet ramt af coronavirus. Produktionen er indtil videre upåvirket.

Foto: Joachim Adrian

HKScans fjerkræslagteri i Vinderup ved Holstebro er blevet ramt af et udbrud af coronavirus.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Onsdag meddelte én medarbejder, at han var testet positiv.

"I løbet af torsdagen har vi quick-testet cirka 400 af de 550 ansatte, og her blev fundet yderligere fem smittede, og de seks er nu hjemsendt," fortæller Jukka Nikkinen, adm. direktør i HKScan Danmark.

Han fortæller videre, at de resterende medarbejdere bliver testet fredag. Produktionen er ikke berørt af, at de seks medarbejdere nu er sendt hjem, oplyser han.

I august blev to ansatte hos konkurrenten Danpo ramt af smitte på slagteriet i Aars.

Direktør for corona-ramt slagteri: Vi forventer at få flere smittede

Længeventet overskud

HKScan Danmark har kæmpet længe og kunne i juni omsider notere sig et overskud.

Virksomheden forbedrede sin indtjening markant og landede dermed et overskud i første halvår af 2020.

Det var første gang i otte år, at HKScan Danmark tjener penge.

"Vi har arbejdet på det her i rigtig lang tid og har rykket os frem efter planen. Nu ser det endelig ud til, at planen virker, og vi er tilfredse med udviklingen. Men vi har selvfølgelig stadig endnu mere arbejde foran os," sagde Jukka Nikkinen, adm. direktør for HKScan Danmark, til AgriWatch.

Den danske forretning, der ejer kyllingebrandet Rose, kom ud af første halvår med et positivt ebit-resultat på 6 mio. kr. mod et underskud på 65 mio. kr. i 2018.

Samtlige testresultater hos Danpo er negative

Relaterede

TrialBanner_Desktop_Agriwatch.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch