Wekoagro køber maskinforretning

Efter stor vækst i indeværende år har maskinimportøren Wekoagro købt en konkurrerende virksomhed. (Opdateret)
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

Wekoagro Machinery, der indtil april hed Stroco Agro, har købt Hoven Smede- og Maskinforretning.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Vi har ikke en opkøbsstrategi, men Hoven Smede- og Maskinforretning A/S var et oplagt valg, når man ser på vores produkt-pallette af maskiner og tilbehør til landbrug og maskinstationer. Vi kendte også virksomheden fra flere års samarbejde om projekter, og den vil køre videre fra lokalerne i Hoven," tilføjer Tom Myrdal.

Købet sker efter et 2020 med 50 pct. vækst, melder virksomheden. Med opkøbet kommer virksomheden til at tælle 55 medarbejdere og bliver samtidig eneimportør af de grønne kartoffelmaskiner fra AVR.

Wekoagro Machinery er importør af maskiner til jordbearbejdning, plantebeskyttelse, såning og kartoffeludstyr, og sælger derforuden vandings- og transportløsninger og udstyr til græsbehandling.

Ændring i ejerkredsen

Foruden opkøbet har Wekoagro lavet en ændring i ejerkredsen.

Wekoagro Machinery Holding ejer nu 100 pct. af aktierne i selskaberne i både Hammel, Bording og Hoven efter opkøb af de 40 pct. af aktier, som Lotte Strøier havde i Hammel-selskabet.

Ejerkredsen består nu af bestyrelsesformand Christian Dybdal Christensen og lensgreve Bendt Wedell.

I 2019 havde Favrskov-firmaet en bruttofortjeneste på godt 22,2 mio. kr. og et overskud på 1,9 mio. kr.

Wekoagro sælger og servicerer nye og brugte landbrugsmaskiner. Selskabet er nu eneimportør af maskiner fra tyske Horsch og Annaburger samt slovenske SIP og belgiske AVR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også