Tican opkøber grunde og søger om tilladelse til at udvide

Der er ingen aktuelle planer om yderligere udvidelser på nuværende tidspunkt, siger selskabets direktør, der vil være klar, hvis behovet opstår.
Foto: Henning Bagger / Scanpix Ritzau
Foto: Henning Bagger / Scanpix Ritzau

Slagterikoncernen Tican har taget de første skridt i retningen af en større udvidelse af slagteriet i Thisted.

Det skriver Nordjyske.

Selskabet har søgt om at ændre i den eksisterende lokalplan, så slagteriet på sigt kan udvide med op til 4000 kvadratmeter.

"Vi har ikke nogen konkrete investeringsplaner lige nu. Men vi vil gerne have muligheden for at kunne udvide, den dag behovet er der," siger Niels Jørgen Villesen, adm. direktør i Tican, til mediet.

Topchef i Tican: "Der er grundlag for, at vi kan øge kapaciteten"

Thisted Kommune vil i første omgang invitere til debat om udvidelsesplanerne.

Den mulige udvidelse er ikke at forveksle med den igangværende udvidelse, som AgriWatch tidligere har beskrevet. De planer blev offentliggjort i december 2019 og medfører, at koncernen bygger eget indfrysningsanlæg ved fabrikken i Thisted. Anlægget skal kunne tages i brug til sommer. Derudover investerer selskabet i udskiftning af maskiner og robotter på slagtekæden i Thisted for at øge kapaciteten af slagteringer, som er steget i år.

"Vores ejer i Tyskland har længe haft et ønske om, at vi fik vores eget fryseanlæg ved fabrikkerne i Danmark. Det giver mulighed for optimering af logistik. tidligere har det ikke kunne betale sig i forhold tilbagebetaling. Men vi har fundet et andet setup, så det bliver billigere at lave," sagde Niels Jørgen Villesen til AgriWatch i december.

Tican forventer at slagte mellem 3,8 og 3,9 millioner svin i 2020.

Tican-koncernen fik i 2019 en omsætning på 7,8 mia. kr. Overskuddet før skat blev 208,1 mio. kr. Ticans egenkapital blev i 2019 øget med over 200 mio. kr. til 789,4 mio. kr. Koncernen har 2102 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også