New Holland-forhandler vil skrue op for alternativer til landbrugsmaskiner

For at sprede risikoen vil PN Maskiner have salget af landbrugsmaskiner til at fylde mindre i det samlede salg. "Det går jo meget op og ned i landbruget," begrunder ejerne.
Foto: PR-foto New Holland
Foto: PR-foto New Holland

Rettet 22. maj 2020 kl. 13.40: Tidligere fremgik det af rubrikken, at PN Maskiner vil skrue ned for fokus på landbrugsmaskiner. Det var upræcist. Selskabet vil i stedet skrue op for fokus på andre segmenter.

Sønderjyske PN Maskiner, der forhandler New Holland-traktorer, vil have landbrugsmaskinerne til at fylde en mindre del af det samlede salg.

Det skriver Erhverv+ Sydjylland.

Tidligere var næsten hele omsætningen baseret på landbrug, men nu er andelen af andre kategorier skruet op, så landbrugssalget fylder 65-70 pct., og strategien er, at andre maskiner skal fylde mere.

"Det går jo meget op og ned i landbruget, så derfor vil det være for usikkert kun at satse på det. Til den tid (om ti år, red.) vil landbruget nok fylde 40 pct., have-og park-området 40 pct. og entreprenører 20 pct.," vurderer fætrene Torben og John Petersen, der som tredje generation har ejet firmaet siden 2002.

De fortæller videre, at PN Maskiner solgte 44 New Holland-traktorer i 2019.

PN Maskiner har 35 ansatte og lavede i 2018/19-regnskabet et nulresultat på bundlinjen mod et overskud på 2,1 mio. kr. i 2017/18.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også