Tarmrenserfabrik mærker afmatning efter år med fremgang

Den fynske selskab Maskinfabrikken Argos har specialiseret sig i at lave store tarmrenseranlæg, der bliver brugt på nogle af verdens største slagterier. Et nyt regnskab for 2019 viser, at selskabet øgede overskuddet efter skat til 1,5 mio. kr. mod 1,0 mio. kr. i 2018.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Avisen skriver, at Maskinfabrikken Argos havde 13 ansatte i gennemsnit og producerede 10 store tarmrenseanlæg. 2020 er dog begyndt med mindre aktivitet, fortæller ejerlederen.
"Vi kan godt mærke, at der er en afmatning i øjeblikket, og det har ikke noget med corona-virus at gøre. Afmatningen satte ind allerede i november 2019," fortæller Henrik Juul Kristensen, der blev eneejer af selskabet 1. januar 2019.