Franske maskinfabrikker bliver sat på pause
Skærpede krav i Frankring grundet coronavirus får blandt andet en række Claas-fabrikker til at lukke måneden ud.

Frankrig har strammet grebet i takt med, at coronavirussen breder sig i landet, og det har fået flere maskinproducenter til at sætte produktionen på pause på visse fabrikker.
I første omgang vil produktionen stoppe frem til 31. marts, skriver Maskinbladet.
Det drejer sig blandt andet om flere producenter som Claas, Sulky og Massey Ferguson.
Produktionen vil genoptages, så snart det bliver muligt for at undgå ophobninger senere på sæsonen.