Stort maskinbrand tager en femtedel af det danske marked for traktorer

Mærket Case IH, der laver landbrugsmaskiner, har øget sin markedsandel i Danmark og sidder nu på mere end en femtedel af det danske marked for traktorer.
Foto: PR-foto Case IH
Foto: PR-foto Case IH

Et af verdens største brands for traktorer har øget sin markedsandel i Danmark og sidder nu på lidt mere end en femtedel af det danske marked. Mærket Case IH, der er ejet af det globale konglomerat CNH Industrial, har øget sin markedsandel fra 16 pct. sidste år til 21,5 pct. i 2019.

Det skriver Case IH i en pressemeddelelse.

Firmaet skriver desuden, at der i 2019 har været et øget salg på 148 enheder af traktorer sammenlignet med sidste år. Virksomheden oplyser, at der i 2019 har været 372 indregistreringer af mærkets maskiner. Det samlede antal af traktorer solgt i 2019 er 1731.

"Vi har lavet rigtig mange tiltag i det forgangne år, men nogle ting startede allerede i efteråret 2018, og vi startede 2019 med en rigtig flot ordreportefølje. Og så kan vi ikke sige det nok, men det er et super dedikeret Case IH team både i vores hus, men ikke mindst ude hos vores forhandlere, som har lagt grunden for vores nuværende succes," siger marketingschef for Case IH i Norden, Morten Nørtoft Jørgensen, i pressemeddelelsen.

Midtjysk maskinforretning får stabilt regnskabsår trods forøget gæld 

Vestjysk maskinforretning får ny direktør 

Seat tester gylle fra svin af som brændstof 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også