Viking Genetics henter ny topchef hos Friland

Friland skal på jagt efter en ny adm. direktør, da Henrik Biilmann efter syv år på posten har fundet ny arbejdsgiver. (Opdateret)
Foto: PR / Friland
Foto: PR / Friland

Det bliver Frilands adm. direktør gennem syv år, Henrik Biilmann, der med effekt fra 1. februar 2020 overtager den ledige post som ny adm. direktør for Viking Genetics.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

"Det har været en af de sværeste beslutninger i min karriere, og det er meget vigtigt for mig at understrege, at min opsigelse ikke er et fravalg af Friland. Jeg har fået et tilbud fra anden side, som er det helt rigtige for mig, der hvor jeg er i min karriere netop nu," siger Henrik Biilmann i en meddelelse.

Med 150 ansatte er Viking Genetics blandt verdens største og førende landmandsejede kvægavlforeninger. Selskabet mistede i sommer direktør Rex A. Clausager, der skiftede til en stilling som direktør i virksomheden Timeplan Software.

"Det har været vigtigt for os at finde en ny adm. direktør, der både vil forstå og respektere vores stærke samarbejdsrødder og på samme tid kunne kontinuerligt innovere og drive den kommercielle udvikling af Viking Genetics. Med Henriks erfaring fra Arla og Friland har Henrik en velprøvet historik for at skabe resultater inden for landmandsejede andelsselskaber," siger bestyrelsesformand for Viking Genetics, Lars-Inge Gunnarsson, i en meddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også