Landdistriktspulje åbnet med 7,5 mio. kr. til grønne løsninger

Der er nu åbnet for landdistriktspulje på i alt 7,5 mio. kr. Pengene skal gå til bæredygtige og grønne løsninger i landdistrikterne.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Erhvervsministeriets Landdistriktspulje åbner nu for ansøgninger om støtte til projekter i landdistrikterne og på øerne.

I praksis betyder det, at der udmøntes cirka 4,8 mio. kr. til forsøgsprojekter under temaet "Udvikling af bæredygtige og grønne løsninger i landdistrikterne".

Målet er at bidrage positivt til den grønne omstilling og til at styrke beskæftigelsen, erhvervsudviklingen, servicen, levevilkårene, bosætningen eller lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne.  

Herudover er der 2,7 millioner kroner til initiativer, der kan forbedre levevilkårene i de små øsamfund.

Erhvervsminister Simon Kollerup siger om puljen.

"Vi ser positive udviklingstendenser i landdistrikterne, men vi ser i den grad også områder, hvor vi med fordel kan hjælpe udviklingen på vej. Og hvor der fx er et behov for, at vi som stat går ind og er med til at kickstarte den grønne omstilling. Det gør vi nu blandt andet ved at give Landdistriktspuljen et tema, som understøtter bæredygtighed ude i lokalsamfundene."

Yara og Lantmännen vil lave fødevarer uden fossile brændstoffer

Grøn gas splitter rød blok

Abu Dhabi invester 1,8 mia. kr. i landbrugsteknologi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også