Bayer giver ejerudbytte kniven - vil hellere afdrage på gælden

Aktionærer kan se frem til meget lavt udbytte.
Den tyske kemigigant Bayer har dårligt nyt til investorerne. | Foto: Bayer PR
Den tyske kemigigant Bayer har dårligt nyt til investorerne. | Foto: Bayer PR
AF Marketwire

Den tyske kemigigant Bayer får en kølig modtagelse af investorerne tirsdag, efter at selskabet mandag aften meddelte, at stort set hele udbyttet vil blive skåret over de kommende tre år.

I stedet vil Bayer fokusere på at få nedbragt sin gæld.

Det modtages ingenlunde positivt af investorerne, der efter knap en times handel sender Bayers aktie ned med 0,7 pct. til 28,70 euro.

Bayer offentliggjorde mandag aften, at kemigiganten vil skære udbyttet med 95 pct., så selskabet nu blot opfylder den tyske lovgivning om udbyttebetaling. Aktionærerne må nu tage til takke med 0,11 euro per aktie i udbytte, hvor det før lød på 2,40 euro.

Beslutningen skal frigøre kapital til afbetaling af gæld og retsomkostninger forbundet med søgsmål over ukrudtsmidlet Roundup, som Bayer fik med i opkøbet af Monsanto for 63 mia. dollar.

Gælden i Bayer udgør mere end 38,7 mia. dollar, viser en indberetning ifølge Bloomberg News.

Den relativt afdæmpede kursreaktion tirsdag skyldes, at kemiaktien har været nedadgående siden opkøbet af Monsanto.

Alene i år er aktien faldet 14,5 pct., og siden opkøbet af Monsanto blev annonceret 23. maj 2016 er den faldet mere end 67 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også