Bayer-aktionærer taber over 50 mia. kr. efter tabt Roundup-sag og droppet studie

Faldet på den tyske børs kommer efter en weekend med skuffende nyheder for den tyske kemikoncerns aktienærer. 
Bayer er børsnoteret i Frankfurt. | Foto: Wolfgang Rattay
Bayer er børsnoteret i Frankfurt. | Foto: Wolfgang Rattay
AF MARKETWIRE

Tyske Bayer er i kraftig modvind på børsen i Frankfurt mandag formiddag, hvor aktien presses af både et droppet studie og en tabt sag vedrørende det uhyre omtalte ukrudtsmiddel Roundup, som Bayer arvede gennem overtagelsen af amerikanske Monsanto.

Bayer-aktien falder i den tidlige handel mandag med 19 pct. til 33,57 euro.

Det svarer til et tab i markedsværdi på svimlende 52,9 mia. kr. - eller et godt stykke over det dobbelte af markedsværdien af hele GN.

Faldet er i øvrigt også det største nogensinde for Bayer, rapporterer Bloomberg News. Aktien er da også placeret suverænt sidst i det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks, som samlet set ellers nøjes med et beskedent fald på blot 0,1 pct.

Søndag oplyste Bayer, at det har droppet udviklingen af lægemiddelkandidaten Asundexian - et blodfortyndende middel, som tidligere har været set som en potentiel blockbuster, hvilket vil sige et salgspotentiale på over 1 mia. dollar om året.

Og lørdag var den gal i USA, da opkøbte Monsanto tabte en afgørende sag om Roundup ved en domstol i staten Missouri, der betyder, at selskabet skal betale mere end 1,5 mia. dollar til tre tidligere brugere af ukrudtsmidlet, der har fået kræft og giver Roundup skylden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler