Bæredygtigt Landbrug forventer ikke millionindtjening på Farmbrella

Interresseoranisationen har valgt at købe den konkursramte netværksplatform for at styrke det faglige samarbejde i sektoren. 
Næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Niels Hauge Mikkelsen, ser opkøbet af Farmbrella som en mulighed for at udvikle nye kanaler til kommunikation. | Foto: Pr/ Bæredygtigt Landbrug
Næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Niels Hauge Mikkelsen, ser opkøbet af Farmbrella som en mulighed for at udvikle nye kanaler til kommunikation. | Foto: Pr/ Bæredygtigt Landbrug

Inden konkursen ramte, sigtede Farmbrella mod en værdiansættelse på en halv mia. kr., men selvom Bæredygtigt Landbrug har overtaget resterne af selskabet, forventer organisationen ikke at tjene mio. på købet. 

Det er ideen bag Farmbrella, som Bæredygtigt Landbrug ser et potentiale i. 

”Vi ser, at der gjort nogle gode tanker i måden man har tænkt Farmbrella, hele setuppet og platformen. Det er klart, at de er gået konkurs af en årsag, så det er kun det, der er levedygtigt, som skal med videre. Men målet for os er ikke at blive millionærer på den her investering,” siger Niels Hauge Mikkelsen. 

Niels Hauge Mikkelsen ønsker ikke at oplyse, hvad den konkrete pris har været, men det er ifølge næstformanden ”ikke et stort beløb”. 

Farmbrella var en netværksplatform for landbruget, der blandt andet ville matche bestyrelsesmedlemmer med landbrugsvirksomheder. 

Virksomheden havde store ambitioner, men selskabet endte i stedet med indgive egenbegæring om konkurs tilbage i november. 

Kurator har siden da forgæves forsøgt at finde en køber til den samlede forretningen men uden held. Bæredygtigt Landbrug overtager Bæredygtigt Landbrug overtager kun dele af selskabet, herunder goodwill, navnet Farmbrella, netværksaktiviteterne, bestyrelsesuddannelsen, kundedatabasen og softwaren. 

En ny arm i bæredygtigt landbrug

Hvad Bæredygtigt Landbrugs planer er med selskabet er endnu ”ikke skrevet i cement”. 

”Nu sætter vi os lidt hen i arbejdsværelset og nærstuderer, hvad vi præcis kan bruge boet til. Det er stadig lidt luftigt,” siger Niels Hauge Mikkelsen:

”Det er et godt navn, og vi har lidt idé om, at vi (i Bæredygtigt Landbrug, red.) skal lave nogle arrangementer og fagligt arbejde, der giver mening at lægge i et andet regi.”

Så Farmbrella bliver ikke 100 pct. inkorporeret under Bæredygtigt Landbrug?

”Nej,” siger Niels Hauge Mikkelsen. 

I stedet er planen, at Farmbrella skal fungere som en gren af organisationen, der skal stå for bl.a. netværksaktiviterer og vidensdeling. Det er derfor heller ikke planen, at tilbuddet og platformen udelukkende skal være til medlemmerne i Bæredygtigt Landbrug, men for alle interessenter i landbrugssektoren. 

”Men det er vi faktisk ikke rigtig på plads med præcist. Tanken er jo lidt, at vi skal bruge det her til også at knytte medlemmer og alle mulige andre mere sammen gennem platformen. Man skal nok i virkeligheden se det her mere som en udvikling af nogle nye kanaler til at kommunikere og få en fælles forståelse i sektoren,” siger Niels Hauge Mikkelsen. 

Tror du, at der er nogen, der kommer til at vælge det her faglige netværk fra, fordi de ikke er enige i jeres politiske holdninger i Bæredygtigt Landbrug, som det nu kædes sammen med?

”Den risiko er der jo altid, men jeg synes jo oprigtigt, at det her skal tages som en udstrakt hånd til at lave noget nyt,” siger Niels Hauge Mikkelsen. 

De seks tidligere medarbejdere i Farmbrella er ikke med i salget af konkursboet og er dermed blevet opsagt. Niels Hauge Mikkelsen er dog sikker på, at det ikke vil medføre et kompetencetab, selvom bl.a. netværksaktiviteter og bestyrelsesuddannelse er blandt de områder, som organisationen vil satse på.

”Vi er opmærksomme på, at den relevante viden sikres til fremtiden og at det, der virker, fortsætter,” siger Niels Hauge Mikkelsen. 

Hvordan Bæredygtig Landbrug konkret vil sikre, at hverken viden eller kompetencer ikke går tabt, er stadig usikkert. 

”Back to basic”

Tidligere driftsdirektør, medstifter og ejer af Farmbrella, Jakob Tilma, er glad for, at der er nogen, der kan se idéen med Farmbrella. 

Han ser også et potentiale i, at netværksdelen af selskabet drives videre af Bæredygtigt Landbrug. 

”Farmbrella blev stiftet af folkene i landbruget til først og fremmest at være et netværk for landbruget. At Farmbrella nu skal være en paraply for 3,5 tusinde danske landmænd er lidt back to basics,” siger Jakob Tilma til AgriWatch. 

Ifølge Jakob Tilma var det specielt troen på de ambitiøse vækstplaner, der endte med at blive Farmbrellas hovedpine. 

”Jeg vil ikke sige, at retningen var forkert. I Farmbrella troede vi på, at vi kunne levere vækst på netværk og konsulentydelser samtidig med, at vi skulle drive en succesfuld udviklingsafdeling. Der har vi måske forsøgt at favne for bredt, fordi egentlig kørte den del, der handlede om netværk og konsulentnetværk fint,” siger Jakob Tilma. 

Han ser dog også at et fremtidig Farmbrella – uden udviklingsdelen – kan se frem til en mere generisk vækst. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler