Sjællandsk kommune giver grønt lys til 143 hektar solceller i nærheden af gods og slot

Arealer hørende til Egemarke Gods og et område ved Lerchenborg slot vil i fremtiden kunne lægge jord til samlet set 143 hektar solceller, efter Kalundborg Kommune har godkendt to projekter i området.
Foto: Ida Marie Odgaard//
Foto: Ida Marie Odgaard//

Hvis man bor i Kalundborg Kommune, vil man i løbet af de næste par år skulle vænne sig til, at lidt flere marker vil være dækket af solceller. Det står klart, efter kommunen har godkendt områderne til projekter på samlet 143 hektar, som man hurtigst muligt vil opføre.

Det skriver Sjællandske.

Der er tale om et område på 80 hektar syd for Havnsø tilhørende Egemarke Gods og et område ved Lerchenborg Slot på 63 hektar, som er har fået grønt lys til at være arealer egnet til solcelleanlæg.

"Områderne ved Lerchenborg og Egemarke er dem, hvor det vurderes, at det passer bedst til de retningslinjer og principper,
som, vi tidligere har besluttet, skal tælle ved etableringen af de
her solcelleanlæg," fortæller Jakob Beck Jensen (V), som er formand for teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune.

Udvalget har udpeget tre andre områder på 190 hektar, som også vurderes til potentielt at være egnet til solcelleanlæg i fremtiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også