Leverandør af mejerimaskiner lander millionaftale med svensk mejeri

Danske Nordic Dairy Technology skal levere værktøjerne til en ny ostelinje på et svensk mejeri. Ordren løber op i 7,5 mio. kr.
Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Nordic Dairy Technology, som har hovedsæde i Århus, har landet en ordre på den anden side af Øresund.

Således skal selskabet, der leverer inventar til mejerier, stå for en ny ostelinje på et svensk mejeri, skriver Food-Supply.

Ordrens værdi løber op i 7,5 mio. kr., og ostelinjen vil reducere både arbejdsomkostningerne og energiforbruget for mejeriet, siger selskabet.

"Vi leverer de værktøjer og erfaringer til ostemesteren, som gør det muligt for ham at løfte ostefremstillingen til det højest mulige niveau. Og her sætter teknologien i NDT grilloste-linjen nye standarder," siger adm. direktør for Nordic Dairy Technology, Morten Munk.

Den automatiseret løsning har en kapacitet på 700 ton om året, men kan udvides til 4000 ton om nødvendigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også