Danish Crowns konkurrenceevne er — og har længe været — under pres. Ifølge adm. direktør Jais Valeur kan der endnu være lange udsigter til en sikker bedring i konkurrenceevnen.

Der er mange grunde til, at Danish Crowns mangeårige model med bred international afsætning ikke længere leverer, hvad den skal til andelshaverne. Et selvforsynende Kina, større eksport fra amerikanske lande, geopolitiske usikkerheder og generelt det, som Jais Valeur definerer som ”senfølger af afrikansk svinepest”, er nogle af dem. 

”Den model, hvor vi tidligere har afsat halvdelen af varerne på verdensmarkederne, er udfordret,” erkender Jais Valeur.

Det betyder også, at det kan komme til at tage flere år at vende skuden for Danish Crown. 

”Det er helt nede i fundamentet af huset. Det er ikke fordi, vi ikke kan finde ud af at sælge en gris eller slagte den, men hele vores forretningsmodel er udfordret,” siger Jais Valeur. 

Konkurrenceevnen er Danish Crows vigtigste nøgletal, fordi det viser, hvordan selskabets betaling til sine andelshavere er sammenlignet med konkurrencen ude i Europa. Og den er altså historisk ringe. 

Danish Crowns egen målsætning er at være 0,60 kr. foran indekset — en målsætning, som blev sat i 2016 af nytiltrådte Jais Valeur og blev opnået for første gang i regnskabsåret 2019/20, hvor målsætningen også blev genbekræftet. Danish Crown har dog de seneste år været langt fra at nå målsætningen, bl.a. på grund af udfordringer i Kina, der har øget sin svinebestand og dermed selvforsyning af svinekød hurtigere end forventet. 

”Muligheden for lønsom eksport til Kina er stort set forsvundet, og der dukker nye konkurrenter op. Det er derfor, jeg kalder det her for senfølger af afrikansk svinepest. Vi fik to gode år, og så kommer der fem-ti år med udfordringer af vores konkurrencekraft, fordi vi er så eksponerede — mere end nogen andre i Europa — mod eksport både i EU og ud af EU,” fortsætter han.

Pres på konkurrenceevnen

I sit seneste årsregnskab lød det, at koncernen ifølge egne beregninger gennem regnskabsåret 2022/23 i gennemsnit havde været 2,56 kr. bagefter det benchmark-indeks, Danish Crown selv måler sig imod. Indekset er et vægtet gennemsnit baseret på den tyske, spanske, franske og hollandske notering, hvor Tyskland udgør knap halvdelen af vægten.

Gabet indsnævrede sig op til juletid, men siden årsskiftet er Danish Crowns konkurrenceevne ifølge AgriWatchs opgørelse igen dykket.

Mens Danish Crowns notering har foretaget små dyk igennem årets første måneder, forholder det sig helt anderledes hos konkurrenterne, hvor både tyske, spanske, franske og hollandske producenter nu kan hente bedre priser end ved årsskiftet. 

Derfor er konkurrenceevnen altså forværret på trods af relativt beskedne fald i Danish Crowns egen notering. 

Det er dog værd at bide mærke i, at Danish Crowns konkurrenceevne også sidste år startede ud lavt for så at blive bedre i løbet af året — og de sæsonmæssige udsving i efterspørgslen på svinekød har naturligvis indflydelse på tallene. 

Sammenligner man gennemsnittet af efterslæbet i årets første ti uger, som der forelægger data fra samtlige indeks-lande for, er efterslæbet lavere end i første kvartal af 2024. 

I sommeren 2023 lancerede Danish Crown også spareplanen Horizon, som skal spare koncernen for op mod 1,5 mia. kr., i løbet af to år, hvilket skal hjælpe til at genvinde konkurrenceevnen. 

Konkurrence om Kina

Danish Crown byggede, da alt gik godt i Kina, en forædlingsfabrik — en investering på omkring 400 mio. kr. ud af en samlet årlig investeringsramme på ca. to mia. kr. 

Topchefen mener da heller ikke, at den fabrik har gjort noget væsentligt udslag for konkurrenceevnen. 

”Det er jo 20 pct. af ét års investeringsbudget, vi snakker om. Det er ikke det, der er problemet. Problemet er boomet i eksporten til Kina. Det har sat gang i noget, som er skidt for Danish Crown, men jo også for vores konkurrenter i Danmark. Det er den danske model, der er udfordret,” siger Jais Valeur.

Han forklarer, at de to år med høje priser i Kina fik produktionen af grise til at vokse markant i ”lavtlønslande” som Spanien, USA og Brasilien og at det er dem, Danish Crown nu er oppe mod på verdensmarkedet.

Danish Crown svinger mod Europa

Problemstillingen har også konkurrenten Tican, der er Danmarks andetstørste slagteri, fremhævet tidligere. Adm. direktør Steen Sønnichsen fortalte i januar til AgriWatch, at Tican er i gang med at dirigere større mængder af sine varer mod de nære, europæiske markeder.

Jais Valeur mener, at det er på de nære markeder, at Danish Crown skal sikre sig fremgang med det, han kalder for ”pivot to Europe” — et sving mod Europa. 

”Vi vil skal ikke forlade Kina og de andre lande uden for Europa, men hvor vores eksportandel før har heddet 50-60 pct., skal den måske ned og hedde 20 eller 30 pct. på den lange bane,” siger Jais Valeur.

Det er ifølge direktøren allerede lykkedes at sælge mere i Europa, og det er fortsat ambitionen, at Europa skal aftage mere dansk svinekød fra Danish Crown. Men der er en stor pukkel foran andelsslagteriet, som står for ca. 6 pct. af den samlede europæiske svineproduktion.

”Det er rigtig, rigtig meget kød, vi snakker om, og det kan du jo ikke bare vælte ind på det europæiske marked. Efterspørgslen stiger jo ikke, bare fordi vi har svært ved at sælge det uden for Europa til priser, der kan kompensere for vores høje omkostninger i Danmark,” siger Jais Valeur. 

Nye produkter, nye kunder, nye nicher

Faktisk forholder det sig næsten stik modsat — overordnet set falder forbruget af svinekød i Europa, og forbrugerne i de europæiske lande vælger i stigende grad kød produceret i eget land. 

”Det betyder, at vi skal have mere værdi ind i kødet, for det nytter ikke noget at være andetvalget på en kotelet i Tyskland eller Frankrig. Det er ikke godt nok, og derfor skal vi i videst muligt omfang sælge kødet som forædlede produkter,” siger Jais Valeur. 

Kort sagt betyder det, at Danish Crown er i gang med en transformation fra eksportorienteret verdensvirksomhed til europæisk forædlingsvirksomhed. Der skal stadig eksporteres ud af EU — især biprodukter, som der ikke er europæisk appetit på — men fremtiden ligger i baconfabrikker, pizzatopping og andre typer forædlede produkter, fastslår direktøren.

”Det er en omkalfatring af hele systemet, og vi skal have nye produkter, nye kunder og finde de nicher, hvor der er vækst. Det kommer til at tage nogle år at omstille sådan en forretningsmodel, og derfor kan jeg heller ikke sige, at vi har fikset konkurrenceevnen om tre måneder,” siger Jais Valeur.