Kornhåndteringsfirma tredobler bundlinjen efter årrække med underskud

Producent af anlæg til kornsortering har fået sorte tal på bundlinjen for andet år i træk, efter direktør satte priserne markant op.
Adm. direktør Bo Borne Jørgensen kalder det en stor bedrift, at Westrup for andet år i træk har overskud. PR-foto: Westrup
Adm. direktør Bo Borne Jørgensen kalder det en stor bedrift, at Westrup for andet år i træk har overskud. PR-foto: Westrup

Kornhåndterings-producenten Westrup har for andet år i træk landet et overskud efter en årrække med underskud.

Westrup, som producerer linjer og anlæg til håndtering og sortering af korn og frø, kommer således ud af regnskabåret 2022/23, som dækker over perioden 1. april 2022 til 31. marts 2023, med 6,6 mio. kr. på bundlinjen. Året før lød overskuddet på 2,1 mio. kr. 

Selskabet oplyser ikke omsætning, men bruttofortjenesten steg fra 63,5 mio. kr. i 2021/22-regnskabet til 70,9 mio. kr

I en pressemeddelelse udtaler adm. direktør Bo Borne Jørgensen: 

”Vi er endelig i stand til at se resultaterne af mange års fokus på effektive interne ressourcestyringsstrategier og implementering af nye salgsstrategier. Alle i Westrup har gjort en ekstra indsats for at få dette til at ske. Det har været mit mål, siden jeg tiltrådte rollen som adm. direktør i 2020, og det er en stor bedrift endelig at være vidne til, at vi nu har overskud for andet år i træk”, siger han.

Westrup har i en lang årrække næsten udelukkende kørt med underskud. Foruden et overskud i 2018 havde Westrup underskud i samtlige år fra 2013 til 2022. 

Bo Borne Jørgensen har tidligere fortalt, at selskabet har øget priserne markant.

Ny direktør har vendt kornfirmas økonomi: Satte flere produkter op med 20 procent

Westrup er ejet af den indiske familie Barwale, der ejer og driver frøselskabet Mahyco.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også