Andelsslagteriet Danish Crown kan meget vel snart komme på banen med nye afregnings-bonusser, som vil være gode nyheder for selskabets mest bæredygtige og klima-effektive andelshavere. 

Det fortæller adm. direktør Jais Valeur. 

Det vakte stor opsigt, da Arla i august sidste år indførte en model om afregning til andelshaverne efter deres klima-belastning pr. kg. mælk. Programmet er dobbeltrettet og skal motivere Arlas mælkeproducenter til at finde reduktioner i deres CO2-udledning på bedrifterne. Samtidig er en anden del af programmet er målrettet kunder, der kan købe data om udledningerne direkte fra Arla. Herigennem finansieres en del af omfordelingen til andelshaverne.

Danish Crown er inspireret af modellen, men endnu ikke er i mål med sin egen version, fortæller topchefen. 

”Jeg kan sagtens se idéen i det, og jeg kan også godt få appetit på det, men Arla er et skridt foran os i forhold til at kommercialisere det,” siger Jais Valeur. 

Arlas tillægs-model går, kort fortalt, ud på, at andelshaverne skal motiveres til at lave de nødvendige forandringer, hvis mejerikoncernen skal nå sine klima-mål. For at få fingrene i ekstrabetalingen, skal landmanden levere på en række af i alt 19 forskellige tiltag. Jo flere klimatiltag Arlas mælkeproducenter foretager på gårdene, jo flere penge kan de få. 

Hvor Arla har omfordelt, ønsker Danish Crown først at tjene pengene. 

”Vi kan godt blive enige om, at vi bør belønne de mest klimarigtige producenter, men det er svært, så længe produkterne bliver solgt til samme pris,” siger Jais Valeur. 

Det kan ifølge direktøren snart blive en realitet. 

”Mit bedste bedste bud er, at det bliver i løbet af 2024,” siger han. 

Detailsektoren driver efterspørgslen

Jais Valeur fortæller, at Danish Crown har været tilbageholdende med at omfordele penge og understreger, som han også har fortalt tidligere, at slagteriet helst ser, at de mest bæredygtige andelshavere kommer til at få flere penge, fordi deres produkt har en højere værdi. 

Det er derfor en forudsætning, at det lykkes Danish Crown at få en merbetaling for det svinekød med den laveste klimabelastning.

Data er ifølge topchefen på plads, og takket være det store fokus på grøn omstilling, er der også begyndt at dukke købere op, som er villige til at betale. Det er dog ikke, som Jais Valeur engang troede det ville være, forbrugerne der driver udviklingen — men rettere detailhandlen, som også er forpligtet på at reducere sine udledninger. 

”Der er en meget lille forbruger-vilje til at betale, men nu kommer det den anden vej rundt. Det er CFO’en (økonomidirektøren, red.) ude i supermarkedet, der er nødt til at forholde sig til det her og få bragt sine udledninger i scope tre ned,” siger Jais Valeur.

Scope tre henviser til udledninger forbundet med et selskabs leverandører. Der er kød en central brik, fordi indkøb af animalske produkter — kød og mælkeprodukter — udgør en relativt stor del af supermarkeder og detailkoncerners udledninger. 

Det kan blive det pres, som ender med at udløse merbetaling til de mindst klima-belastende af Danish Crowns andelshavere — såfremt det lykkes Danish Crown at hive ekstrabetaling hjem. 

Ifølge selskabets seneste årsrapport indgår 100 pct. af de danske andelshavere i programmet Klimavejen, som indsamler data på bedrifterne. Svineproducenterne i Danish Crowns ejerkreds har siden november 2022 fået ekstrabetaling på ti øre pr. kg., hvis de indrapporterer deres forbrug af foder, smågrisedødelighed og daglig vægtforøgelse på bedrifterne til slagteriselskabet.

Danish Crowns målsætning er i regnskabsåret 2029/30 at have nået en reduktion på 50 pct. pr. kg. kød sammenlignet med regnskabsåret 2004/05. 

Danish Crown har også tilsluttet sig Science Based Targets Initiative, SBTI og har her forpligtet sig på en mængde målsætninger om reduktioner. De lyder på en reduktion på 42 pct. i scope et og to og 20 pct. i scope tre sammenlignet med regnskabsåret 2019/20. Her oplyser Danish Crown i sit regnskab, at selskabet ind til videre har opnået 16 pct. reduktioner i scope et og to og otte pct. i scope tre.