Andelskoncerner indgår samarbejde om ”klimaneutral transportkorridor”

Fra 2030 er det ambitionen, at Danish Crown og Arla kan fragte fødevarer til Storbritannien helt klimaneutralt igennem et samarbejde med DFDS og DSV. 
Samarbejdet drejer sig om at sikre klimaneutral transport af fødevarer til Storbritannien via Esbjerg Havn. | Foto: Pressefoto / Danish Crown
Samarbejdet drejer sig om at sikre klimaneutral transport af fødevarer til Storbritannien via Esbjerg Havn. | Foto: Pressefoto / Danish Crown

En række danske virksomheder indgår transport-samarbejde om at skabe en ”klimaneutral transportkorridor” til England. 

Det drejer sig om fødevareproducenterne Arla og Danish Crown, som sammen med transport- og logistikvirksomhederne DFDS og DSV skal finde en mere bæredygtig måde at transportere fødevarer fra Esbjerg Havn til Immingham i Storbritannien. 

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

”Hele landbrugssektoren gennemgår en historisk forandring i disse år, og både Arla og Danish Crown har forpligtet sig til at blive klimaneutrale i 2050. Det når vi kun med fælles løsninger, og den ånd deler vi med DFDS og DSV. Sammen vil vi gerne udforske og udvikle de muligheder, vi allerede har i dag, frem for blot at vente på teknologier,” udtaler Bo Svane, logistikdirektør i Arla.

Omfanget af den såkaldte transportkorridor vil blive udbygget løbende, som nye teknologier og grønne brændstoffer bliver udviklet og testet. Ambitionen er, at Arla og Danish Crowns produkter senest i 2030 kan transporteres klimaneutralt til Storbritannien gennem korridoren. 

”Partnerskabet om korridoren passer perfekt ind i vores ambition om at gå forrest i den grønne omstilling af fødevaresektoren. Til efteråret åbner vi en ny fabrik i England, og med korridoren vil vi senest i 2030 kunne tilbyde vores britiske kunder fødevareprodukter, der er transporteret klimaneutralt hele vejen fra de danske gårde til de britiske supermarkeder,” lyder det fra Lars Feldskou, koncernindkøbsdirektør i Danish Crown.

Elektriske lastbiler og køletrailere

Nogle af de konkrete elementer i den kommende transportkorridor bliver etableringen af en bedre infrastruktur til elektriske lastbiler, herunder opførelsen af ladestandere på Esbjerg Havn samt ved landbrugskoncerneners ejendomme. 

Det skal gøre det muligt for Danish Crown at transportere grise i elektriske lastbiler, ligesom implementeringen af elektriske køletrailere skal bidrage positivt til Arlas klimaregnskab. 

”En klimaneutral transportkorridor kræver, at både virksomhederne og det politiske system har fuldt fokus på at få udbygget infrastrukturen. Vi kommer ikke til at løse klimakrisen med et snuptag, og netop derfor tror vi på, at samarbejde på tværs af sektorer, som det vi nu iværksætter, er afgørende,” udtaler Morten Kjærgaard, vice president i DSV Road.

Parterne understreger dog, at der fortsat er tale om en række pilotprojekter, som har været på tegnebrættet siden sidste år. Fra næste år, i år 2024, vil partnerne begynde at indsamle data for at kunne måle tiltagenes effekt. 

I 2022 fik opnåede både Danish Crown og Arla en blåstempling af sine klimaplaner fra Science Based Targets Initiave, SBTi, som er et partnerskab mellem FN’s Global Compact, World Ressources Institute og Verdensnaturfonden (WWF).

Danish Crown får vigtigt klima-stempel fra globalt initiativ

SBTi-godkendelsen løber udelukkende for den del af Danish Crowns målsætninger, der løber for mellem 2020 og 2030. Altså har den globale organisation ikke set på, om det er realistisk at producere klimaneutralt kød i 2050, sådan som koncernen har en vision om. 

Arla får grønt FN-stempel på vigtigt klimamål

Det samme gør sig gældende for Arla, ligesom mejerikoncernens verificeringen udelukkende gælder den del af udledningerne, der stammer fra de såkaldte scope 1 og 2; altså de dele af Arlas produktion, der omhandler, hvad der sker på mejerierne og i indkøb af energi til mejerierne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også