Svineproducent skal betale 18,8 mio. kr. til Danish Crown i bod

Nordjysk landmand må bøde millionstor voldgifts-dom til sit eget andelsselskab, efter hvad han selv kalder ”en fodfejl”, skriver medie.
Foto: Landbrug&fødevarer / Pr
Foto: Landbrug&fødevarer / Pr

En ”fodfejl”, der ”ikke var med vilje” endte forrige år med at koste en af landets største svineproducenter, den nordjyske landmand Jan Ulrich en millionstor bod til Danish Crown.

Præcis samlet 18,8 mio. kr. i bod, renter, sagsomkostninger og konfiskeret indestående på andelskonti måtte han betale til sit eget slagteriselskab, efter en voldgiftssag gik Danish Crowns vej. Det fortæller svineproducenten nu til Effektivt Landbrug, der bringer historien i den trykte avis fredag..

Jan Ulrich har samlet 1.600 hektar og 10.000 økologiske slagtesvin, som drives af landmandens ene søn. Til den anden søn var et generationsskifte i selskabet CU Landbrug i gang med en større konventionel produktion af slagtesvin.

Som led i at få et generationsskifte til at glide, var det ifølge landmanden nødvendigt at Jan Ulrich igen indtrådte i CU Landbrug. Han havde dog ikke tænkt, at det, at CU Landbrug leverede grise til Tican, samtidig med at Jan Ulrich leverede sin økogrise til Danish Crown ville blive et problem, lyder det.

De høje leverancer, der gjorde landmanden samlet til en af landets største leverandører af slagtegrise, blev så omtalt i en kortlægning i LandbrugsAvisen.

Imidlertid er dette et brud på Danish Crowns regler om leveringspligt og slagterikoncernen forlangte derfor bod, som en voldgiftssag altså gav medhold.

I et skriftligt svar til meidet svarer formand for slagterikoncernen Erik Bredholt til Effektivt: ”Når en andelsejer overtræder det fælles regelsæt, er bestyrelsen forpligtet til at forfølge sagen«.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler