Arla vender tilbage til naturgas i år

Sidste år sikrede Arla store dele af sine mejerier, så de kunne køre på olie fremfor naturgas. Planen er at veklse tilbage i år, siger Tuborgh, der afblæser risiko for gasmangel.
Foto: Joachim Ladefoged/ERH
Foto: Joachim Ladefoged/ERH

Fra naturgas til olie og så tilbage igen.

I løbet af sidste år valgte Arla at sikre sine mejerier ved at investere i oliekedler, således produktionene kunne holdes kørende i tilfælde af mangel på naturgas.

Beslutningen blev taget, efter krigen i Ukraine satte Europas forsyning af gas under pres og dermed en række af Danmarks største fødevarevirksomheder på en liste over kunder, der ikke var garanteret gas i tilfælde af, at Putin lukkede for hanerne.

Arla forbereder sig på gas-luk: Kaster store summer i nødløsninger

Adgang til naturgas blev i efteråret derfor pludselig den største usikkerhed for Arla, der fik travlt med at finde alternativer, som ville holde produktionen kørende, eftersom mejerikoncernen risikerede at få kappet forsyningen inden for 72 timers varsel.

Risikoen for at mangle gas har fyldt meget for Arla det seneste år - er det stadig en del af jeres risikobillede i dag?

”Nej. Som det udvikler sig nu, hvor Europa har nået at fylde sine lagre op, og vinteren blev varmere, end den kunne have været blevet, så er det ikke noget, der fylder for os,” siger Peder Tuborgh og tilføjer:

”Med risiko for at der selvfølgelig kan ske alt muligt, så er den bekymring afblæst. De steder, hvor vi gik over til olie fremfor gas, der kommer vi også til at veksle tilbage til gas igen i løbet af i år.”

Topchefen vurderede, at Arla i slutningen af august kunne opretholde 85 pct. af den eksisterende produktion i Danmark i tilfælde af gasknaphed. 

Arlas tyske flagskibs-mejeri kan først være fri af gas til nytår

Peder Tuborgh har tidligere vurderet, at udgifterne til diverse nødløsninger i form af olie ville rende op i 15 mio. euro. 

I har vurderet, at overgangen fra gas til olie kostede jer 111 mio. kr. - er der nævneværdige ekstraudgifter forbundet med at skifte tilbage?

”Nej, jeg tror, at markedet er prismæssigt i balance lige nu. Det kan selvfølgelig ændre sig i morgen, men det er nogle valg, vi træffer, fordi de er rigtige - både dengang vi skiftede til olie, men også nu, hvor vi skifter tilbage til naturgas - og så må vi jo se, hvordan økonomien er i det,” siger han.

Investeringen i at kunne anvende fossile energikilder var en ”træls” beslutning, men en absolut nødvendighed, beskriver direktøren. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også