Slagteridirektør: Tysk svinesektor mangler omsætning for 15 mia. kr. i Asien

Sydkorea har åbnet en import-dør på klem for den tyske slagteriindustri. Der er dog lang vej til den bedste afsætning af biprodukter, melder slagteribosser.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Der mangler omsætning for op mod 2 mia. Euro, svarende til 15 mia. kroner i den tyske slagteriindustri.

Det er de konkrete konsekvenser af afrikansk svinepest i Tyskland, samt at en lang række asiatiske lande smækkede dørene for import af griseprodukter fra landet.

I et interview med Topagrar, fortæller fire tyske slagteribosser, herunder også Danish Crowns adm. direktør for de tyske aktiviteter René Olsen om situationen, som den er lige nu. Her er der bred enighed om, at selv om de alle fire forsøger at indrette sig mere efter hjemmemarkedet, så er eksporten af især biprodukter fortsat afgørende.

Her lyder det også, at den nylige aftale med Sydkorea om en genåbning af dele af tysk svinekøds-eksport langt fra er nok til at genetablere afsætningen af biprodukter.

Gennembrud for svinepestramte lande: Sydkoreansk aftale om regionalisering tæt på

”Uheldigvis står det for mig klart, at selv om vi bliver tilladt igen at komme tilbage på det sydøst-asiatiske marked, vil vi ikke umiddelbart kunne eksportere store mængder igen. Alligevel er det ekstremt afgørende. I de asiatiske lande får vi flere penge for grisetæerne, end vi gør for filetter. Som resultat mangler hele værdikæden på grisekød lige nu en omsætning på over 2 mia. euro om året,” udtaler den adm. direktør for det andelsejede Westfleisch, Michael Schulze Kalthoff.

Sammen udtaler direktørerne, at det er nødvendigt at have eksport af visse dele af grisen, hvis man skal have såkaldt carcass balance - altså afsætning af alle dele af slagtekroppen fra grisen. Det skyldes, at de tyske forbrugere ganske enkelt kun efterspørger en række udskæringer, og langt fra det hele.

Sammen påpeger slagtericheferne, at selv om dele af den tyske offentlighed taler meget åbent og direkte om et behov for en reduktion i den tyske slagtesvineproduktion, så er det faktisk undervejs. I år slagtes der næsten 30 procent færre grise i landet end for fire år siden.

Vions chef for slagtninger af oksekød, David de Camp påpeger da også, at der snart vil være for stor kapacitet på slagtesiden og at nogle slagtehuse må lukke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også