Nedturen fortsætter: Oksekødsnoteringen falder - men med forskelligt tempo

Både Danish Crown og Himmerlandskød sænker oksekødnoteringen endnu engang. Det er fjerde uge i streg, men slagterierne sender prisen ned med hver sit slag.
Foto: Himmerlandskød, PR-foto
Foto: Himmerlandskød, PR-foto

Efterspørgslen på kød fortsætter med at falde.

Grillen er så småt ved at være pakket væk, og de stigende detailpriser presser danskernes pengepunge. Kombinationen af de to faktorer gør, at både Danish Crown og Himmerlandskød sænker noteringen på alle kategorier.

Mens faldet tager fart hos Himmerlandskød, som i denne uge sænker prisen med 75 øre, er det en mere beskeden nedgang hos Danish Crown, der sender noteringen ned med 25 øre i den kommende uge.

Den lave efterspørgsel i Danmark er ikke helt så mat i udlandet, beretter Danish Crown. Især Sydeuropa trækker fra lige nu, lyder det fra Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.

”I de kommende uger kigger vi ind i en række pæne ordrer. Både fra italiensk og spansk side er der stor efterspørgsel på for- og bagfjerdinger, mens man i Grækenland efterhånden er hjemvendt efter ferien, hvilket er lig solide ordrer i forhold til Danish Crown Beefs eksportprogram for efteråret,” udtaler han.

Tredje uge i træk: Oksekødsnoteringen tager endnu en tur ned

Inflation og de høje priser på alt fra fødevarer til energi, som presser husholdningsbudgettet hos mange, smitter af på indkøbskurven hos de danske forbrugere. Det mærker Himmerlandskød også til.

For et par uger siden forudsagde adm. direktør, Lars Andersen, at oksekødspriserne have nået toppen i det her opsving, og at det kun gik en vej derfra. Det har indtil videre vist sig at være korrekt spået.

Slagteriboss om kreaturpriser: ”Toppen er nået i den her omgang”

Danskerne går efter tilbudsvarerne og har gjort det de sidste fire-fem uger. I detailhandlen samler efterspørgslen sig derfor primært om hakket oksekød, drevet af store kampagner. Salg til foodservice og udland er mere stabilt, lyder vurderingen fra det private slagteri.

Der slagtes i denne uge på Himmerlandskøds nye slagteri i Aalestrup samt i Hadsund og Kjellerup, indtil produktionen er helt oppe i gear. Grundet indkøringen er der i øjeblikket ventetid på slagtninger, som forventes nedbragt hurtigst muligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også