Endnu et brat fald i tysk smågrisenotering

VEZG-smågrisenoteringen tager fredag et stort dyk. Europæiske smågriseproducenter er dybt frusterede, og problemet er ikke udbuddet, men efterspørgslen ifølge analytiker.
Foto: PR Danish Crown
Foto: PR Danish Crown

Fredag har budt på et nyt, brat fald i den tyske smågrisenoteringen VEZG, som falder med 6 euro til 36 euro, hvilket svarer til 267,75 kr. På samme tid falder VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos svin med 4 euro til 23,40 euro (174 kr.), viser de nyeste tal fra VEZG.

Europæiske smågriseproducenter er dybt frustreret, og de seneste seks uger er smågrisenoteringerne faldet med 40 pct. Problemet er ikke udbuddet, som fortsat ikke stort, men i stedet efterspørgslen.

Det forklarer Danske Svineproducenters markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn, i en analyse af de nye VEZG-noteringer.

"I stedet for en notering mellem 1,60 og 1,70 euro pr. kg, skal tyske slagtesvineproducenter nu nøjes med en notering på 1,42 euro pr. kg. For det andet opretholdt de store tyske slagterier prispresset ved hjælp af huspriser i en markedsfase, hvor noteringer sæsonmæssigt typisk stiger, og hvor der heller ikke var mange slagteklare grise til rådighed," skriver Markus Fiebelkorn.

Han tilføjer, at der for det tredje kommer flere og flere flere krav i forhold til dyrevelfærd, som forventes at forårsage yderligere omkostninger, alt mens nogle slagterier ikke udbetaler de aftalte dyrevelfærdstillæg kaldt Initiative Tierwohl i Tyskland i øjeblikket.

Svinepest presser prisen

Markus Fiebelkorn forklarer yderligere prisfaldene med, at man i Polen kæmper med nye udbrud af afrikansk svinepest hos både vildsvin og produktionsbesætninger. I dag blev det første tilfælde af sygdommen hos tamsvin i Tyskland desuden konstateret.

Modsat tidligere år er der ifølge analytikeren nu flere udbrud i det vestlige Polen. Hvis en besætning bliver ramt af afrikansk svinepest, etableres der desuden et karantæneområde,
hvor svin ikke må flyttes omkring den svinebesætning.

"Derfor tør nogle polske svineproducenter ikke indsætte nye smågrise, indtil den nuværende ASF-bølge aftager," siger han.

Alt i alt er der ifølge Markus Fiebelkorn tale om "en toksisk blanding", hvor omsætterne ofte er nødt til at gå ned i pris, for overhovedet at kunne afsætte deres smågrise.

"Lidt forhåbning vækker udsagnet fra to tyske omsættere, som mener, at alle negative oplysninger nu er inkluderet i prisen, og som derfor håber, at bunden er nået. Med en afstand på ca. 140 kroner mellem puljenoteringen og den beregnede notering kan man statistisk set heller ikke sige, at markedsprisen er høj for tiden."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også