Arla-konkurrent sætter første brintbil på vejene

Hollandske Frieslandcampina har tilføjet den første brintbil til sin flåde. Den skal være med til at mindske andelsselskabets CO2-udledning på transportområdet.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

På vejen mod klimaneutralitet forsøger den hollandske mejerikoncern Frieslandcampina sig med alternativt brændstof til sin flåde af lastbiler.

Arla-konkurrenten har således sat sin første lastbil, der kører på brint, på landevejene, der skal transportere mælken rundt i landet. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Gennem det seneste årti har Frieslandcampina reduceret sine CO2-udledninger på transportområdet med 18,1 pct., og indførelsen af brintbilen er det næste skridt mod yderligere reduktioner.

"Vi forbedrer os selv skridt for skridt. For fem år siden begyndte vi at bruge LNG-brændstof og oprette infrastrukturen til dette renere brændstof. Nu vil vi forsøge at gøre det samme med brint," siger Hans Wieleman, der er ansvarlig for mælkelogistikken i Frieslandcampina.

Ligesom Arla har den hollandske mælkegigant ambitionen om at blive CO2-neutrale i 2050, og udledningen skal reduceres med en tredjedel frem mod 2030.

Arla har gennem de senere år forsøgt sig med flere pilotprojekter vedr. alternativer til diesel. Den danske mejerikoncern har ikke forsøgt sig med brint, men derimod med el og biogas, hvor to lastbiler med de to alternativer har kørt på de danske landeveje.

Frieslandcampina ejes af omkring 11.000 andelshavere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også