Friland-direktør forventer stabil kurs for økologiske koncepter

Efter flere uger med de højeste priser på økologiske svin siden 2017 forventer Danish Crown-selskabet Friland at fortsætte en stabil kurs.
Foto: PR Friland
Foto: PR Friland

Hos Friland skal man tage kikkerten i brug og tage et kig tilbage på 2017 for at mindes sidste gang, hvor de økologiske svinenoteringer var på samme niveau, som de har været de seneste mange uger.

Claus Hein, der er adm. direktør for Danish Crown-datterselskabet, forventer, at Friland vil fortsætte de seneste ugers stabile kurs med en fortsat fornuftig afsætning i virksomhedens i alt fire koncepter.

"Særligt ser vi stadig en tilfredsstillende afsætning på de ferske griseprodukter. Ligesom vores økologiske koncepter fortsat klarer sig fornuftigt på gris og okse," skriver direktøren i sin beretning.

Friland ser til gengæld en periode med faldende tilførsel af økologiske kreaturer, hvorfor Claus Hein opfordrer til, at producenterne tilmelder de dyr, der står klar til slagtning.

"Billedet for kødkvæg fortsætter fra de seneste uger, hvor afsætningen til foodservice-segmentet fortsat er vigende. Sommerferien kommer nu, og derfor skal vi nok et par uger længere hen, før vi ser en forbedring på markedet," skriver han og tilføjer, at man gør alt for at sikre afsætningen den kommende tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også