Direktør i kartoffelselskab går af i 2022

Karup Kartoffelmelfabrik har 14 måneder til at finde en afløser for Vagn Nielsen, der har meldt sin afgang i andelsselskabet.
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Til august 2022 skal en ny person stå i spidsen for andelsselskabet Karup Kartoffelmelfabrik (AKK).

Det står klart, efter adm. direktør Vagn Nielsen har meldt sin afgang til den tid. Det meddelte direktøren på andelsselskabets generalforsamling, bekræfter han over for AgriWatch.

"Jeg er ikke helt ung længere, og jeg vil gerne nå at komme ud at rejse, mens min kones og mit helbred stadig er intakt," siger Vagn Nielsen til AgriWatch.

Vagn Nielsen har siddet på direktørposten siden 2010 og er 65 år.

På samme generalforsamling fremlagde andelsselskabet regnskabet for 2020. Årsresultatet endte på 260 mio. kr., hvoraf 218 mio. kr. bliver udbetalt til ejerne.

Det svarer til en efterbetaling på 1,80 kr. pr. kg. til de knap 400 andelshavere.

Samtidig blev der modtaget 740.000 ton kartofler gennem året, hvilket er en stigning på 25 pct. sammenlignet med året forinden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også