DLG henter ny direktør for salg i Arla

Grovvarekoncernen har fundet en ny vicedirektør for salg og kunderelationer. Det vægter højt, at DLG er et andelsselskab, siger hun.
Camilla Blicher Simonsen bliver fra 1. september ny vicekoncerndirektør for salg og kunderelationer i DLG. | Foto: PR/DLG
Camilla Blicher Simonsen bliver fra 1. september ny vicekoncerndirektør for salg og kunderelationer i DLG. | Foto: PR/DLG

Det sidste kort i DLG's ledelseskabale er faldet på plads.

Fra 1. september bliver 46-årige Camilla Blicher Simonsen ny vicekoncerndirektør for salg og kunderelationer, hvor hun skal stå i spidsen for selskabets danske salgsorganisation. Det oplyser andelskoncernen i en pressemeddelelse.

"Det er en rolle, hvor jeg kan kombinere min erfaring indenfor salg og marketing med min passion for ledelse, digitalisering og bæredygtighed, og samtidig vægter det højt for mig, at DLG er et andelsselskab, og at jeg sammen med mit team får mulighed for at komme tæt på både kunder og ejere," siger Camilla Blicher Simonsen i meddelelsen.

Med jobbet overtager hun det ansvarsområde, som tilhørte Jesper Pagh, inden han i februar blev udnævnt som driftsdirektør.

Han har store forventninger til sin efterfølger.

"Hun kommer med en omfattende erfaring fra kommercielle lederstillinger og har gennem mange år arbejdet med kunder med forskelligartede behov og vist, at hun kan skabe stærke resultater i en kompleks organisation med mange interessenter," udtaler Jesper Pagh i meddelelsen.

Camilla Blicher Simonsen kom i 2006 til Arla, hvor hun har haft forskellige roller inden for salg og marketing, bl.a. som marketingdirektør og siden 2019 som Senior Sales Director for Foodservice i Danmark.

Udnævnelsen kommer et par uger efter, det blev meldt ud, at 38-årige Christina Nielsen vender tilbage til DLG-koncernen, hvor hun 1. oktober tiltræder som finansdirektør og bliver en del af direktionen.

Dermed er ledelsesholdet i DLG for nuværende på plads efter en periode med midlertidige løsninger, som blev istandsat, da økonomidirektør Thomas Brebøl Christensen og driftsdirektør Niels Søren Rasmussen begge i begyndelsen af året stoppede.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også