Kvægavlsforening indgår samarbejde med erhvervsdrivende fond

For at skabe flere synergier har andelsselskabet Vikingdanmark indgået et samarbejde med fonden RYK, der står for at levere serviceopgaver i forbindelse med ydelseskontrol.
Foto: PR/Vikingdanmark
Foto: PR/Vikingdanmark

Samarbejdet mellem kvægavlsforeningen Vikingdanmark og fonden RYK bliver snart tættere.

Fra d. 1. januar 2022 vil foreningen og fonden, der leverer serviceopgaver i forbindelse med ydelseskontrol forene sig, og det er med synergier for øje, skriver Vikinggenetics i en pressemeddelelse.

"Både RYK og Vikingdanmark er sat i verden af de danske kvægbrugere for at gøre en forskel. Og der er så mange snitflader og oplagte muligheder for synergier i vores arbejde. Faktisk har VikingDanmark allerede haft et tæt samarbejde med RYK på Sjælland, hvor vores inseminører har hjulpet RYKs kontrolassistenter med mælkeprøver og udstyr," siger Anders Levring, formand i Vikinggenetics.

Samarbejdet vil blandt andet komme til udtryk, når der skal investeres i nye teknologier og digitale værktøjer. I stedet for at begge parter bruger midler på nye tiltag, vil det i fremtiden foregå i samarbejde med hinanden.

Det indgået samarbejde mellem Vikingdanmark og RYK skal nu drøftes med Erhvervsstyrelsen, da der er tale om en erhvervsdrivende fond.

Vikingdanmark kom ud af 2020 med en omsætning for hele koncernen på 512 mio. kr. mod 513 mio. kr. i 2019.

For moderselskabet gik omsætningen fra 394 mio. kr. til 415 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også