Svinenotering fortsætter himmelflugt: Stiger 40 øre

Danish Crowns leverandører af svin kan se frem til endnu et markant spring i noteringen i den kommende uge.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Danish Crowns svinenotering fortsætter med at stige til vejrs.

For den kommende uge vil noteringen pr. kg. svin således stige med 40 øre, skriver kødkoncernen i sit ugentlige nyhedsbrev.

Derved fortsætter stigningen, da den ugen forinden lød på 30 øre. Prisen pr. kg. slagtesvin bliver således 11,7 kr.

Noteringen på søer er uændret på 6,6 kr. pr. kg.

"Efterspørgslen fra Kina og Asien er usvækket til attraktive priser, men i Europa er der på nuværende tidspunkt ikke den normale efterspørgsel for årstiden. Derfor er indkøberne tilbageholdende og har alt andet end travlt med at sikre sig råvarer. Omvendt presser vi på for at få priserne op, men lige nu er det en kamp hver eneste dag, fordi der stadig er langt mellem kunder, der ligefrem står og mangler varer," siger Lars Albertsen, global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Den store eksport fra Europa til Asien sikrer et relativt lavt udbud af udskæringerne skinker og forender, siger salgsdirektøren. Det sikrer en pris, der er stabil eller let stigende.

"Vi nærmer os et punkt, hvor foråret er aflyst, og vi ryger direkte ind i sommeren, så der kan lige pludseligt blive meget travlt, hvis solen kommer samtidig med, at de store lande i Europa for alvor genåbner på ryggen af pandemien. Lige nu er det dog fortsat Asien, der trækker afsætningen hos os," siger Lars Albertsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også