Arla klar til satse hårdere på plantebaseret marked

Mejerikoncernen vil lancere flere plantebaserede produkter i år og vil være i top-3 på markedet for plantedrikke, der vokser hastigt.
Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix

Et år efter at have lanceret de første plantedrik-produkter under navnet Jörd, er mejerikoncernen Arla nu klar til at angribe hårdere på det plantebaserede marked med flere produkter og større ambitioner, skriver Børsen.

Naturli, svenske Oatly og de andre aktører skal have kamp til stregen. Arla kommer derfor med en ny vaniljebaseret havredrik efter pinse, senere på året kommer der et smørbart produkt og endnu et plantebaseret produkt, omend hemmeligt, er på vej. I dag har Arla fået en markedsandel på fem pct.

"Markedet vokser stadig meget kraftigt. Så vi skal have en større andel. Vi anser det for en fremtidssikring af Arla, så vi også på lang sigt er der, hvor forbrugerne er," siger Hanne Søndergaard, koncerndirektør i Arla med ansvar for innovation og marketing.

Arla har tidligere meldt ud, at med succes i salget af havredrikke på hjemmemarkedet har koncernen fået eksportdrømme med produkterne. For få måneder siden meldte Arla således om planer for at udvide salget til Storbritannien i dagligvarekæden Sainsburys og hos nethandelkæmpen Amazon.

Arla luftede også planer om at gå ind i Sverige og Tyskland, efter at have oplevet succes med lanceringen herhjemme.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FødevareWatch.)

Grønne obligationer i Arla overtegnes for milliarder

Arla søger nye leverandører af protein-mælk

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også