Arlas topchef Peder Tuborgh håber snart, at man kan inddrage flere plusser i bedrifternes CO2-regnskab frem for udelukkende måder at nedjustere landmændenes CO2 med.

Et af disse plusser er blandt andet lagringen af CO2 i jorden. Det giver et skub i den rigtige retning mod en CO2-reduktion på 30 pct. inden 2030, siger direktøren.

"Det er ensidigt positivt, at man nu snart får den formel afklaret. Vi skal have de formler til at virke, så vi får en korrekt opfattelse af, hvad de får," siger Peder Tuborgh til AgriWatch.

Landmændenes jord optager CO2'en uagtet afgrøde, men formlen for, hvor meget de forskellige afgrøder kan optage af CO2, er nu snart klar.

"Vi skal have de formler til at virke, så vi får en korrekt opfattelse af, hvad de får. Så kan landmændene gøre en masse for at optage det," siger Peder Tuborgh.

I 2030 skal Arla have reduceret sin samlede CO2-udledning fra koen til køledisken med 30 pct. med udgangspunkt i 2015. Det er et skridt på vejen til endemålet, som er klimaneutralitet i 2050.

I scope 1 og 2, som udgør Arlas produktionsanlæg, transport og energiforbrug, har mejerikoncernen reduceret sin udledning med 24 pct. siden 2015. Scope 3 udgør andelshavernes udledning på deres bedrifter og fra indkøbte varer, og her er udledningen reduceret med 7 pct.

"Det er faktisk meget," siger Peder Tuborgh.

Peder Tuborgh siger, at man har en fornemmelse af, hvor meget optagelse af CO2 i jorden vil påvirke bedrifternes CO2-udledning, men ønsker ikke at uddybe dette.

Bliver sværere

Mens der mangler 6 procentpoint i Arlas egen produktion, mangler der 23 pct. point ude på andelshavernes bedrifter. Bedrifternes udledning af CO2 udgør 86 pct. af selskabets samlede CO2-udledning ifølge årsregnskabet 2019.

Tallene følger fint forventningerne ifølge Peder Tuborgh, der understreger, at landmændene før baselinen 2015 har reduceret sit udslip markant.

"Hvis man kigger på landmændenes udledning siden 1990, har de reduceret med 24 pct. Nu skal de gøre det en gang til frem mod 2030," siger Peder Tuborgh.

Årsagen til bedrifternes reduktion er op til nu kommet hovedsageligt af en højere ydelse per ko og en generelt mere effektiv landbrugsproduktion.

De fremtidige skridt bliver dog sværere og ikke mindst dyrere, siger Peder Tuborgh.

"Det kommer til at kræve investeringer, og det bliver sikkert en smule dyrere på nogen områder så som foder, genetik og så videre," siger Peder Tuborgh og fortsætter:

"Så der skal findes måder, hvor landmændene kan tjene pengene hjem."

Økonomisk incitament

Der er flere forskellige tangenter for Arla i vejen mod at reducere sit klimaaftryk, hvor lagringen af CO2 i jorden er én af dem.

Peder Tuborgh kender klaviaturet, som Arla skal spille på frem mod 2030, og nu handler det om, hvordan det skal folde sig ud.

Vigtigst bliver dog, at landmændene kan se en økonomisk gevinst i omstillingen. Her bliver klimacertifikater et helt centralt område ifølge Peder Tuborgh.

Markedet for certifikater er stadig spædt, men det er vigtigt, at værdien af landbrugets effekter forbliver i sektoren.

"Det handler om at kunne rejse kapital gennem klimacertifikater blandt andet. Hvis der ikke bliver skabt en økonomi ud af det, bliver det svært at finde grunden til, hvorfor landmændene skulle gøre det," siger Peder Tuborgh og fortsætter:

"De mekanismer findes ikke i dag, og de skal etableres."

Bestyrelsesformand i Arla Jan Toft Nørgaard har også understreget vigtigheden om ejerskabet af klimacertifikaterne til AgriWatch.

"Landmændene skal have ejerskab over de certifikater. Hvis vi nogensinde skal betale for de investeringer, der skal minimere vores klimaaftryk," udtalte Jan Toft Nørgaard.

Arla omsatte for 79,16 mia. kr. i 2020, og på bundlinjen lød resultatet på 2,62 mia. kr.