Topchef forlader genetikselskab efter et år

Henrik Biilmann forlader posten som adm. direktør for Vikinggenetics efter et år på posten. Der er endnu ikke fundet en afløser til posten.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Efter blot et år skal Vikinggenetics finde en ny mand til direktørstillingen.

Således stopper Henrik Biilmann som direktør i genetikselskabet, hvor han tiltrådte i februar 2020, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet skriver, at karakteren af direktørjobbet i Vikinggenetics er væsentligt ændret, siden Biilmann blev ansat.

"Jeg er stolt af de resultater, vi har opnået, på trods af udfordringer i 2020. Derfor er jeg også trist over at konkludere, at min tid i Vikinggenetics bliver meget kortere end forventet, da jeg startede 1. februar 2020," siger Henrik Biilmann i meddelelsen.

I Vikinggenetics' bestyrelse er man ærgerlig over, at Henrik Biilmann forlader selskabet.

"På trods af udfordringer i 2020, har vi været imponerede over resultaterne, han har skabt i sin tid som adm. direktør," siger formand Lars-Inge Gunnarson.

Mens en afløser til Henrik Biilmann findes, tager Niels Bo over som direktør Han har tidligere været adm. direktør for selskabet.

Biilmann vil have sin sidste arbejdsdag i selskabet 26. februar.

AgriWatch arbejder på at få uddybet begrundelsen for beslutningen med kommentarer fra Henrik Biilmann og Vikinggenetics.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også