Succesfuld kalvekampagne får opfølger

Danish Crown Beefs Køb Dansk-kampagne var en succes, mener ansvarlig for sociale medier i kødkoncernen, som vil holde trykket med en opfølgning til kampagnen.
Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

I bestræbelsen på at sælge mere dansk kalve- og oksekød oprettede Danish Crown Beef kampagnen Køb Dansk, som ifølge den ansvarlige for sociale medier, Pia Paulsen, i kødkoncernen har været en stor succes.

Derfor vil der komme en opfølgningskampagne til Køb Dansk, der nåede 750.000 danskere.

"Vi kommer til at holde trykket, og samtidig har en opfølgningskampagne i uge 38, som omhandler Dansk Kalv, hvor vi tager de gode erfaringer med. Vi kan se, at denne her type budskaber er noget, som især andelshavere og medarbejdere støtter op om og hjælper med at dele, og det er i høj grad med til at gøre udfaldet positivt," siger Pia Paulsen.

Ifølge Pia Paulsen har coronakrisen været med til at skabe den rette tidsånd til kampagnens indtræden om, at forbrugeren holder sig til danske produkter.

"Vi havde en forventning om at ramme en tendens, hvor mange gerne ville købe mere dansk grundet COVID-19. Så derfor blev der arbejdet hurtigt for at sætte en kampagne sammen og få sat Køb Dansk-klistermærker på produkterne, så vi fik effekt af det," siger Pia Paulsen.

Kreaturnoteringen står stille i denne kommende uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også