DLG er halvvejs med høsten: Fine udbytter af god kvalitet

Årets høst tegner fornuftigt for DLG, der de seneste år har investeret kraftigt i at optimere logistikken.
Foto: PR/DLG
Foto: PR/DLG

Danmarks største grovvareselskab, DLG, er nu mere end halvvejs gennem årets høst, hvor andelskoncernen forventer at modtage godt 2 millioner ton afgrøder.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Indtil nu har vi set fine, tørre udbytter af god kvalitet," siger Niels Søren Rasmussen, driftsdirektør i DLG, i meddelelsen.

"Der er store lokale forskelle, hvor det østlige Danmark er længst, mens landmændene i Vest- og Nordjylland mangler noget mere. Med den gode vejrudsigt regner vi med, at høsten er i hus inden for et par uger," siger han.

DLG har i de seneste år investeret i nye anlæg, modtagepladser og tørrerier for at optimere logistikken omkring høsten.

Samtidig har DLG også etableret en ny kornterminal på Masnedø, der blandt andet bruges til at eksportere store mængder af korn til det globale marked.

DLG's division Agribusiness, der dækker over grovvareaktiviteterne, omsatte i 2019 for 14,7 mia. kr. i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også