Svensk grovvareselskab forfremmer afdelingsleder til driftschef

Den tidligere leder af energisektoren i det svenske grovvareselskab Lantmännen er blevet forfremmet til koncernens nye driftsleder.
Lantmännens nye driftschef, Magnus Kagevik. | Foto: PR-foto Lantmännen
Lantmännens nye driftschef, Magnus Kagevik. | Foto: PR-foto Lantmännen

Det svenske grovvareselskab Lantmännen har oprettet en ny stilling i form af at have en driftsleder for virksomheden. Den stilling har firmaet givet til Magnus Kagevik, der er Lantmännens leder af energiafdelingen.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Magnus Kagevik skal udover sin nye stilling varetage det samlede ansvar for firmaets landbrugs- og energisektor. Han bevarer dermed sin stilling som leder for energiafdelingen. Firmaets afdelingsleder af landbrugssektoren, Elisabeth Ringdahl, beholder sin stilling, men skal nu rapportere til Kagevik.

"Vi har en ambition om, at vores forretning skal vokse, selv om vi møder en forventet recession. Med de i baghovedet, er jeg klar for at meddele, at Magnus med sin solide erfaring inden for lederskab og stærke industrielle viden, vil tage en større lederskabsrolle - det styrker direktionen yderligere. Den nye stilling er et vigtigt skridt i at styrke vores fokus på hele koncernens fokus på grovvare-forsyningskæden," siger Per Olof Nyman, Lantmännens adm. direktør, i meddelelsen.

Magnus Kagevik udtaler, at han ser frem til at starte i sin nye stilling med udvidet ansvar og tæt samarbejde med Elisabeth Ringdahl om vigtige aktiviteter som udbuddet af korn.

Det svenske grovvareselskab er ejet af 25.000 svenske landmænd og beskæftiger 10.000 medarbejdere. Selskabet handler med over 20 lande og omsatte i seneste regnskab for 4,3 mia. euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også