"Supercooling" skal sende Arla-eksport på langfart

Med en ny kølemetode i banken kan Arla sende dyre oste, skyr og surmælksprodukter på lange ture med skib, uden at det går udover friskheden. "Potentialet er ret stort," siger ansvarlig direktør.
Foto: Arla PR
Foto: Arla PR

Hidtil har det været nødvendigt at sende mejerivarer med fly, hvis de på den anden side af kloden skulle smage lige så friske som på produktionskontinentet, men med en ny kølemetode, kaldet supercooling, kan Arla nu sende dyre Unika-oste og skyr af sted med skib uden behov for nedfrysning, skriver Børsen.

Ifølge innovationsdirektør Lars Dalsgaard vil Arla hurtigt se omfanget af den nye eksportfacon stige til hundrede af ton.

"Potentialet er ret stort, og det er vigtigt for vores indtjening, da vi typisk vil bruge metoden på højmarginprodukter. Samtidig formindsker det vores klimaaftryk," siger han til avisen.

Arla-direktør: Nyt kølesystem åbner verden for vores specialprodukter

Til FødevareWatch fortalte Lars Dalsgaard i september, at Australien er et af de første markeder, som Arla vil eksportere flere specialprodukter til med superkøle-systemet. Det samme gælder Asien, hvor Arla rører på sig i den sydøstlige del af regionen, men også i Kina.

"Kina er en spændende mulighed, hvor vi stille og roligt kan opbygge et marked for specialprodukter. I sådan en proces starter det ofte med salg til hoteller, og så udvikler efterspørgslen sig bredt derfra. Der er ikke mange i Asien, som spiser oste i dag, men det håber vi at ændre på," sagde han dengang.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også