Vestjylland Andel beholder afdeling og præsenterer ny lejer

Vestjylland Andel har udlejet dele af selskabets administrationsbygning til det kommende oplevelsescenter Naturkraft.

For to måneder siden annoncerede Vestjylland Andel, at man vil rykke teltpælene i Ringkøbing op og flytte hovedkontoret til Herning.

Flytningen af en række stabsfunktioner går snart i gang, men administrationsbygningen består, og der bydes en ny lejer velkommen, skriver grovvareselskabet i en pressemeddelelse.

De ekstra tomme stole bliver besat af det kommende oplevelsescenter Naturkraft, som flytter ind d. 1. marts 2020.

"Vi er naturligvis interesseret i, at der fortsat er god aktivitet i vores administrationsbygning, og derfor er denne aftale til glæde for både VA, Naturkraft og Ringkøbing," siger Steen Bitsch, direktør i Vestjyllands Andel, i pressemeddelelsen.

Steen Bitsch påpeger samtidig, at det er af afgørende betydning, at Vestjylland Andel fastholder både ekspedition og produktion i Ringkøbing.

"Vestjyllands Andel har i løbet af de seneste år investeret 4-5 millioner kr. i produktionsapparatet i Ringkøbing. Det har vi gjort som en naturlig konsekvens af, at efterspørgslen efter vores produkter bliver større og større, og derfor har vi naturligvis intet ønske om at lukke den del ned," siger Steen Bitsch.

Ausumgaard om græsproteinprojekt: "Det er ikke hasardspil men en kalkuleret risiko"

Vestjyllands Andel får 14 millioner til nyt græsproteinanlæg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også