Arla får eksterne rådgivere i bestyrelsen

To kvinder er udpeget som eksterne rådgivere til selskabets bestyrelse.
Foto: ARLA / PR
Foto: ARLA / PR
AF KATRINE STAMPE OG SØREN EIBYE SVENSTRUP

Når bestyrelse i andelsselskabet Arla Foods mødes igen vil der være to nye ansigter med til bords.

Selskabet har nemlig udnævnt to eksterne rådgivere, som skal bringe global digital, marketing og teknologisk ekspertise ind til at komplementere den nuværende bestyrelse viden, der primært er inden for landbrug og det kommercielle område.

De to nyudnævnte er Florence Rollet venturepartner med LuxuryTechFund i Paris og tidligere bestyrelsesmedlem i den franske spiritus-gigant Remy Cointreau og Nana Bule, nyudnævnt administrerende direktør for Microsoft i Danmark og bestyrelsesmedlem i Energinet.

Foto: ARLA / PR
Foto: ARLA / PR

Tidligere har Florence Rollet været hos store FMCG-virksomheder som Daneone, Pepsi og Reckitt Benckiser, og Nana Bule har været i tech-branchen i næsten to årtier, hvilket giver dem nogle kompetencer, som vil være til stor gavn for Arla, mener formand for Arla Foods Jan Toft Nørgaard, som kalder udnævnelsen "en naturlig udvikling af sammensætningen af vores bestyrelse".

"Hos Arla oplever vi en hastig acceleration i både udviklingen af vores brandede forretning og anvendelsen af nye digitale teknologier i hele vores værdikæde. Florence og Nana bringer en meget værdsat global ekspertise på disse områder," siger han.

Fagbladet 3F: Arla-ansatte fik for lidt i løn

Arla sænker afregningspris til svenske økologer

Arlas andelshavere får ikke flere penge for deres mælk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også