Stigningen i forbrugerpriserne var også i december ganske moderat.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i december udgjorde 0,7 procent på årsbasis, hvilket er 0,1 procentpoint højere end i november.

Til gengæld faldt den såkaldte kerneinflation - hvor man trækker energi- og råvarepriser ud af regnskabet - fra 3,0 procent til 2,6 procent.

Og sidstnævnte er måske mest relevant, når man befinder sig en i en periode, hvor energipriserne har vist store udsving. Det mener Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

”Kerneinflationen er tilbage under tre procent for første gang siden starten af 2022. Den er stadig lidt for høj, men retningen er helt klart rigtig,” siger han.

Det var netop prisstigninger på elektricitet og brændstof, der trak inflationen en smule opad i december.

Varer er derimod faldet 2,7 procent i pris det seneste år, mens kategorien tjenester - der blandt andet dækker over husleje, ferier og restaurantbesøg - viser en prisstigning på 4,2 procent.

Ser man prisstigningerne i sammenhæng med de meget pæne lønstigninger, er det godt nyt for forbrugerne og deres købekraft. Det fortæller Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit.

”For danskere ansat på det private arbejdsmarked er reallønsfremgangen det seneste år således cirka 4,1 procent.”

”For en gennemsnitlig børnefamilie svarer det til, at de kan lægge ca. 1750 kroner oven i budgettet hver måned,” siger han.

Netop lønstigningerne risikerer dog at trække inflationen op igen, vurderer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Lønstigningerne er i øjeblikket de kraftigste i 15 år, og det vil give opadgående pres på inflationen. Samtidig vil energiprisernes nuværende negative påvirkning på inflationen dampe af, siger han.

Brian Friis Helmer vurderer, at inflationen herfra og til næste år vil ligge på mellem to og tre procent.