Godsejer bortforpagter 650 hektar jord for at få tid til familien

”Det er en udskældt branche, og man skal altså synes det er sjovt,” siger Cathrine Riegels Gudbergsen, der ikke længere vil drive landbrug. 
Skov- og jagtarealerne ved Broksø beholder godsejeren også. | Foto: Kim Agersten
Skov- og jagtarealerne ved Broksø beholder godsejeren også. | Foto: Kim Agersten

Godsejer Cathrine Riegels Gudbergsen vil bortforpagte de 650 hektar landbrugsjord, der hører til Broksø, hvor hun er tredje generation. Det skriver Ugeavisen Næstved

Det sker for i stedet at få tid til at fokusere på familien, forklarer godsejeren. 

”Der er ikke så meget drama i det. Min far fik tidligere på året en blodprop i hjernen. Han er i bedring, men har brug for støtte. Desuden har min yngste søn ikke været i skole siden januar måned. Landbruget kræver meget mental energi. Det er en udskældt branche, og man skal altså synes det er sjovt,” siger Cathrine Riegels Gudbergsen til lokalavisen. 

Cathrine Riegels Gudbergsen, der er uddannet psykolog og tidligere har været gruppeformand for Venstre i Næstved Kommune, fastholder selve godset, skovene, ejendomme og jagtarealer, lyder det videre. 

Godsejeren driver Broksø igennem et enkeltmandsselskab og offentliggør derfor ikke regnskaber. Foruden arbejdet på godset, sidder Cathrine Riegels Gudbergsen ifølge CVR i bestyrelsen for pensionskassen Velliv, Trelleborg Fonden og Sjællandske Medier, ligesom hun er tilknyttet Herlufmagle Menighedsråd. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også