Fjerkræ må slippes fri igen - restriktioner frafalder

Risikoen for fugleinfluenza er nu så lav, at Fødevarestyrelsen onsdag ophæver krav om at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være lukket inde eller under tag.
Fødevarestyrelsen hævede tilbage i november sidste år trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til høj og indførte krav om, at fjerkræavlerne skulle holde deres dyr inde eller under tag. Onsdag frafalder kravet.
Fødevarestyrelsen hævede tilbage i november sidste år trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til høj og indførte krav om, at fjerkræavlerne skulle holde deres dyr inde eller under tag. Onsdag frafalder kravet.

Fødevarestyrelsen fjerner onsdag kravet til professionelle fjerkræavlere om, at deres fugle skal være enten lukket inde eller under tag eller fuglenet.

Det gælder også de mange hobbyhønseavlere, der nu kan lukke deres høns ud i haven igen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Dermed slutter godt seks lange måneder, hvor dansk fjerkræ fra økologiske besætninger og frilandsbesætninger har været spærret inde for at undgå, at dyrene bliver smittet med den smitsomme fugleinfluenza af typen H5N1.

Fødevarestyrelsen ophæver reglerne om indelukning, overdækning og forbud mod udstillinger, fordi Dansk Veterinær Konsortium har vurderet, at risikoen for fugleinfluenzasmitte fra bl.a. vilde fugle til fjerkræ i fangenskab nu igen er lav.

Der har således ikke været smitte i fjerkræbesætninger siden 29. marts, og forekomsten af døde vilde fugle med fugleinfluenza, er lav, både i Danmark og resten af i Europa.

Fugleinfluenza fortsætter sin hærgen i Frankrig: 13 millioner dyr aflivet på et halvt år

Fødevarestyrelsen hævede tilbage i november sidste år trusselsniveauet for fugleinfluenza fra lav til høj og indførte krav om, at fjerkræavlerne skulle holde deres dyr inde eller under tag.

Trods krav om bl.a. indelukning bredte fugleinfluenzaen sig til i alt 11 besætninger, der alle blev aflivet.

Uanset, at høns og andet fjerkræ nu igen må komme ud, må fjerkræ fortsat ikke fodres i det fri, fordi vilde fugle tiltrækkes af foderpladserne, og stadig kan bære smitten med sig.

Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere fortsat, at alle, der har med fjerkræ at gøre, forsøger at undgå at bringe smitte med ind til deres dyr, bl.a. ved at skifte fodtøj, inden de går ind til dyrene.

USA overvejer at vaccinere fjerkræ mod fugleinfluenza

Britisk organisation: Ægproducenter balancerer på bristepunktet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også