TBS Maskinpower indsætter ny leder i opkøbt forretning

I forbindelse med salget af maskinforretningen Sumas til TBS Maskinpower træder den forhenværende ejer af selskabet tilbage som daglig leder. En erfaren branchemand tager over. (Opdateret)

Der kommer nyt navneskilt på chefkontoret i TBS Suldrup, der er det nye navn på maskinforretningen i Suldrup, som TBS Maskinpower har opkøbt.

Stor traktorforhandler køber nordjysk partner

Det oplyser TBS Maskinpower i en pressemeddelelse.

Fremover bliver det således den erfarne branchemand Gordon Pedersen, der bl.a. har en fortid hos Semler Agro, der bliver leder af aktiviteterne i forretningen, der ind til opkøbet har haft navnet Sumas.

Det betyder også, at Karsten Nielsen, der hidtil har ejet Sumas, træder tilbage. Han vil med al sandsynlighed nu lede efter job uden for selskabet, fremgår det.

Fra partnerskab til ægteskab

Det var AgriWatch, der tirsdag kunne afsløre, at partnerskab mellem Sumas og TBS Maskinpower, nu bliver til et ægteskab.

Forhistorien er, at TBS Maskinpower i kølvandet på Hjallerup Maskinforretnings konkurs overtog forhandlingen af Fendts traktorer i Nordjylland, og i den forbindelse lejede selskabet sig ind hos maskinforhandleren Sumas.

”Det betyder, at alle ca. 20 medarbejdere fremover er ansat i TBS Suldrup, og driften i princippet fortsætter uændret. Det samme gælder redskabsforhandlingerne, hvor mærker som Kuhn også kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden,” skrev selskabet i en kommentar til AgriWatch tirsdag.

Sumas har base i Himmerland, hvor selskabet har knap 4000 kvadratmeter under tag. De 20 medarbejdere bliver altså nu en del af Grindsted-virksomheden TBS Maskinpower, der de seneste år har ekspanderet kraftigt på det danske marked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også