Det danske areal af bælgfrugter har oplevet et kæmpe boom.

Antallet af afrgrøder som ærter og hestebønner er vokset markant på seks år, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Således er arealet samlet set steget med henholdsvis 178 pct. og 259 pct. fra 20215 til 2021.

For sødlupin er der registreret en vækst på 1.251 pct.

”Vi ved, at flere økologer gerne vil skrue op for selvforsyningen af protein til deres husdyr og ned for importen af udenlandsk soja. Det er hovedforklaringen på den stigning, vi ser nu,” siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ane Førde.

Hun tilføjer, at der også begynder at komme for eksempel dansk producerede økologiske hestebønner til salg i detailhandlen. Selvom både ærter og hestebønner også kan spises af mennesker, ender de hovedsageligt i fodertruget.

Det samlede økologiske landbrugsareal er steget med cirka én procent fra 2020 til 2021.

Udviklingen skal ses i lyset af, at der fra 2015 til 2019 har været en markant vækst på helt op til 21 procent på ét år.

”Tallene viser, at vi sidste år fik en netto tilgang på 30 økologiske landmænd. Det er relativt beskedent i forhold til tidligere år. En af forklaringerne kan være, at flere landmænd gerne vil se, hvordan markedet tilpasser sig den relativt store fremgang, vi har oplevet siden 2015, før de selv omlægger til økologi,” siger Ane Førde.

Cirka en tredjedel af det økologiske areal bliver brugt på at dyrke korn til både brød og foder, lidt under halvdelen bliver brugt til forskellige former for græs og kløvergræs, som de økologiske husdyr kan gå frit på.

Den sidste del går blandt andet til grøntsager, rodfrugter, frugt og bær.