AgriWatch

Svensk maskinfabrikant nærmer sig 3 mia. i omsætning: Øger salg over hele linjen

Väderstad har oplevet voldsom vækst og er på et år vokset med 24 pct. Maskinfabrikanten har mærket til en stærk investeringsvilje blandt landmænd, og at særlige såmaskiner vinder større markedsandele.

Foto: Väderstad / PR

Väderstad, en af verdens førende virksomheder inden for jordbearbejdning og såning, nåede en rekordomsætning på 420 mio. euro (ca. 2.97 mio. kr.) i regnskabsåret 2021.

Det er en væsentlig forbedring siden sidste år, hvor den svenske maskinfabrikant landede en omsætning på 340 mio. euro (ca. 2,52 mio. kr.)

Det svarer til en vækst på 24 pct.

”En del af det kommer fra opkøbet af AAJV-virksomheden i USA, vi købte i maj. Selv hvis vi ikke medregner opkøbet, voksede vi 21 pct., hvilket er et fantastisk resultat,” siger Nicklas Bjersér, vicedirektør i finans og lov i Väderstad.

Grundlaget for Väderstad’s vækst er en kraftig stigning i salget, hvor vigtige markeder som Rusland, Canada, Sverige, Tyskland og England klarer sig godt. Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Det har været et godt år for mange landmænd med høje kornpriser, og dermed en stærkere investeringsvilje. Vi øger vores salg inden for alle vores produktområder: jordbearbejdning, såning og rækkesåning,” siger Mattias Hovnert, direktør i salg og marketing hos Väderstad.

”Men frem for alt kan vi se, at vores Tempo rækkesåmaskine fortsætter med at vinde markedsandele på flere markeder.”

Vokser på flere parametre

Väderstad er også vokset betydeligt i antallet af medarbejdere i løbet af 2021, i december passerede Väderstad 1900 medarbejdere globalt.

Indtjeningen gik fra 19 mio. euro i 2020 til 40 mio. euro i 2021. Penge der i høj grad skal bruges til yderligere investeringer.

”Vi vil bruge pengene til at investere i yderligere udvidelse af vores produktionsfaciliteter i Sverige, Canada og USA – og til at sætte endnu mere fokus på innovation og produktudvikling,” siger Mats Båverud, adm. direktør i Väderstad.

Det er ikke længe siden, AgriWatch kunne berette, at Danmark bliver et vigtigere marked for den svenske maskinfabrikant.

Efter en omstrukturering i Norden i efteråret, blev Väderstad Danmark en del af Väderstad Nordic.

”I løbet af de seneste år, har vi lavet ændringer omkring vores forhandlerstruktur i Danmark. Vi tror på at vi har fundet en god position på markedet, og vi har store planer for fremtiden,” siger Asger Jørgensen, der bliver salgschef for Väderstad i Danmark.

Semlers blik er rettet mod udvikling fremfor bundlinje: ”Vi er ikke bange for at investere”

Fra traktorer til racerbiler: Semler-direktør skal kapre sponsorer til søns racerkarriere

Svensk maskinfabrikant opsluger datterselskab og ser mod Danmark

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch