Maskinfirma er ny forhandler af italiensk traktorprogram

M. Poulsen/Løma er blevet forhandler af Mccormick traktorprogrammet. Indehaver er ikke i tvivl om, at virksomheden får deres andel af traktormarkedet.

Maskinfirmaet M. Poulsen/Løma er blevet forhandler af Mccormick traktorprogrammet.

"Vi har nu fundet tiden inde til at også at kunne tilbyde vores kundekreds en traktor til at spænde for," lyder det fra Mogens Poulsen, indehaver af M. Poulsen/Løma i en pressemeddelelse.

Det sønderjyske maskinfirma, der også har en afdeling i Bredebro er i forvejen forhandler af en række landbrugsmaskiner og redskaber.

"Jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal få vores andel af traktormarkedet i vores område. Det vil vi arbejde målrettet på ved at fokusere på en god service," siger han.

Hos Helms TMT-Centret A/S er de også glade for det nye samarbejde.

"Vi mener, det er godt match. Ikke mindst fordi vore to firmaer har ét for øje, nemlig kunden," siger brand manager for Mccormick hos Helms TMT-Centret, Jakob Helms.

Mccormick producerer kun traktorer i Italien, og har derfor ingen såkaldte B-modeller. De har en meget stor egenproduktion af komponenter, som suppleres med komponenter fra blandt andre ZF, FPT, Carraro og Bosch.

"Vi ser meget frem til samarbejdet med M. Poulsen/Løma. De er inde i en spændende udvikling," siger Jakob Helms.

Han oplyser, at de første lager- og demotraktorer er på vej til den nye sønderjyske forhandler.

Maskinimportør satser på fremtidigt sjællandsk marked med nyt domicil

Maskinimportørs forhandlernetværk har fået vokseværk: 12 nye på et år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også