Der er behov for ”hurtige og markante” CO2-reduktioner, hvis Danmark skal leve op til både egne og EU’s forpligtelser. Og landbruget er ”den helt store udfordring” og skal bidrage i stor stil.

Det er den klare melding i den årlige statusrapport, som Klimarådet torsdag fremlægger. Rådet er et uafhængigt ekspertorgan, som rådgiver regeringen om, hvordan vi omstiller os til et klimaneutralt samfund. 

”Det vigtigste redskab bør dog være en afgift på udledninger fra produktionen. En sådan afgift er nemlig bedst til at sikre en omkostningseffektiv indsats og give en direkte tilskyndelse til at reducere udledningerne,” konkluderer rapporten.

Klimarådets rapport kommer en uge efter, at et ekspertudvalg præsenterede tre modeller, der kan reducere CO2-udledningen i landbruget. Alle tre modeller vil have økonomiske konsekvenser for landbruget og har medført massiv kritik fra branchen.

Klimarådet vurderer årligt, hvorvidt Danmark har udsigt til at nå de fastsatte klimamål. De lyder, at Danmark i 2030 har opnået en CO2-reduktion på 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Her er rapporten dyster læsning.

”Klimarådet vurderer samlet set, at det endnu ikke er anskueliggjort, at 2030-målet nås. Regeringens plan sigter kun lige akkurat mod at opfylde målet, og der er stor risiko for, at udledningerne ikke når at komme under det niveau, som målet tilsiger. Samtidig er tidsrummet og dermed handlemulighederne frem til 2030 blevet mindre siden 2023, hvor Klimarådet heller ikke fandt, at opfyldelsen af 2030-målet var anskueliggjort,” konkluderer rapporten.

På et pressemøde torsdag formiddag understreger rådets forperson, Peter Møllgaard, at der ikke er tale om, at rådet dumper regeringens plan. Det gør den først, hvis målene ikke er nået i 2030, tilføjer han.

Rapporten har bl.a. set specifikt på landbrugets bidrag. Her konstaterer rapporten, at en drivhusgasafgift på udledningerne fra produktionen skal være drivkraften i den grønne omstilling af landbruget både før og efter 2030. 

”Den bør indføres hurtigst muligt og ikke forsinkes af grønne trepartsmøder. Kompenserende tiltag kan understøtte omstillingen, men de bør ikke fryse landbruget fast i sin nuværende struktur. Frivillige ordninger bør automatisk følges op af mere håndfaste instrumenter.”

Ifølge rapporten er der behov for hurtig handling.

”Landbruget står over for en meget stor opgave. For at opgaven realistisk set kan nås, skal den enkelte landbruger hurtigst muligt have klarhed om fremtidens klimavenlige rammevilkår. Jo hurtigere afgiften aftales, jo roligere tempo kan afgiften indfases i. Det vil give landbruget bedre mulighed for at tilpasse produktionen løbende og dermed skulle betale mindre i afgift.”

Klimarådet anbefaler desuden, at regeringen arbejder for at lægge forbrugsafgifter på særligt klimabelastende varer. 

”Det vil være et oplagt klimatiltag, hvis der er et politisk ønske om at reducere danskernes klimaaftryk fra forbrug. Her er det naturligt at starte arbejdet med at lægge afgifter på udvalgte klimabelastende fødevarer.”

I Klimarådets analyse fra februar 2023 konkluderede det, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e ville føre til en reduktion i landbrugets udledninger på 45 pct. med brug af eksisterende teknologier. 

”For at nå landbrugsaftalens mål om 55-65 pct. reduktion er det nødvendigt med modning af nyere teknologier, udvikling af helt nye teknologier og en strukturel omstilling af landbruget. En strukturel omstilling kan eksempelvis være omlægning fra kvægproduktion til planteproduktion.”